Kun 706 passagerer redder sig i de få redningsbåd. Resten, langt de fleste fra tredje klasse, omkommer i det kolde vand

Den 10. april 1912 er der feststemning på kajen i den engelske havneby Southampton. Verden største og mest luksuriøse passagerskib sejler ud på sin jomfrurejse. Den 269 meter lange gigant medbringer 2240 passagerer på vej mod New York.
Skibets navn er RMS Titanic, og det er selskabet White Star Lines stolthed. Titanics passagerer er fordelt på tre klasser. Første klasse er udstyret med de mest moderne faciliteter og den ypperste luksus, der nogensinde er set om bord på et skib med swimmingpool, squashbane og bibliotek.
På jomfrurejsen medbringer Titanic en række af de rigeste personer fra Europa og USA. På anden klasse er Titanics luksus også fremtrædende og svarer til, hvad andre skibe byder på første klasse. I bunden af skibet er det imidlertid en anden verden, der møder det flertal af passagererne, der rejser på tredje klasse.
Her er forholdene mere primitive, og der er hverken regelmæssig adgang til sollys eller frisk luft. De fleste passagerer er på tredje klasse. De forskellige klasser om bord er skarpt adskilt, så de fornemme passagerer ikke tvinges til at omgås pøblen.
Om bord på Titanic er også skibets konstruktør, Thomas Andrews, der mener, at han har konstrueret det perfekte oceangående skib, der ikke blot er stor, luksuriøs og hurtig med alle moderne bekvemmeligheder, blandt andet elektrisk lys overalt. Takket være en række vandtætte skotter, der deler skibet op, kan skibet ikke synke, mener Andrews.
Afrejsen fra Southampton går ikke helt som planlagt. Da Titanics tre enorme skruer sætter i gang, skaber det sådan et undertryk i vandet, at det kun er få meter fra at suge et nærliggende skib ind i siden på kæmpen. Sejladsen bliver udsat en time, før Titanic kommer sikkert af sted.
Titanics enorme kedler er i stand til at få skibets fart op på omkring 23 knop (over 40 km/t), og kaptajn Edward J. Smith er opsat på at foretage en rekordoverfart. Efter korte ophold i Cherbourg og Queenstown, beordrer kaptajnen fuld tryk på kedlerne, og Titanic stryger af sted imod sin skæbne.
Den 14. april er Titanic langt ude på Atlanten, da skibet over radioen får talrige advarsler om isbjerge i området. Af ukendte grunde når advarslerne aldrig frem til kaptajn Smith, der fortsætter med katastrofal høj fart, og kort før midnat går det galt. Da beskeden 'isbjerg ret forude' når frem til broen, er det for sent.
Styrmanden forsøger at undvige, men det gør situationen værre. Isbjerget skader Titanic over et langt stykke af siden, og vandet begynder at trænge ind i fem af de vandtætte skotter. Da Titanic synker mindre end tre timer senere, redder kun 706 af passagererne sig i de alt for få redningsbåd. Resten af passagererne, langt de fleste fra tredje klasse, omkommer i det -2¡ kolde vand.
Historiens mest berømte skibskatastrofe er en realitet.