03 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Esperanto 100 år i Danmark

KØBENHAVN - Esperanto 100 år i Danmark

Tirsdag, 15. april, 2008, 00:00:00

Esperanto-foreningen for Danmark fejrer 100-års jubilæum.

I storebededagsferien fejrer Esperanto-foreningen for Danmark sit 100-års jubilæum med foredrag og koncerter i Kulturhuset, Dortheavej 61. I denne anledning kommer der gæster fra Italien, Frankrig, Sverige, Kina og Tyskland.
Fredag eftermiddag er der koncert ved Tap-koret, og der er fernisering på en udstilling, der illustrerer den danske esperantobevægelses første 100 år. Den er sammensat af Mogens Rude Andersen, der om lørdagen har et foredrag om de dramatiske begivenheder i Montevideo i 1954, da esperanto blev anerkendt af UNESCO, FN`s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
Fredag aften er der koncert med 'JoMo', der synger på 22 forskellige sprog.
Hele lørdagen er der en række foredrag af nogle af de mest fremtrædende esperantister: * Detlev Blanke, ekspert i sprogvidenskab, taler om 'Sprogpolitik ved hjælp af esperanto'. * Wera Blanke om den optimale måde at tale for et publikum. * Professor Renato Corsetti: 'Det dårlige sprog, eller den europæiske esperantodialekt'. * Anna Lowenstein om opdragelse af børn, der har esperanto som modersmål. På verdensplan er der cirka 1000 familier, hvis børn opdrages på esperanto.

Dortheavej 61, København NV
fredag-lørdag 18.-19. april

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder