Luthers ideer bliver populære blandt en række konger i Nordeuropa, der finder det givtigt at slippe fri af Pavens og kejserens magt

Den 16. april 1521 er stemningen højspændt i den tyske by Worms. Siden 28. maj har den hellige tysk/romerske kejser Karl V holdt Rigsdagsforsamling i den lille by ved Rhinen.
Kejseren er ikke kun hersker over en stor del af Europa, han er også den mægtige katolske kirkes officielle beskytter og næsten lige så magtfuld som Paven selv.
Der er krise i den katolske kirke, overalt rejser der sig kritiske røster imod Pavekirkens magt, rigdom og centralistiske styring.
Én af de mest problematiske kritikere har vist sig at være en ung tysk munk fra Wittenberg ved navn Martin Luther. Luther har i oktober 1517 udgivet et skrift kaldet 'De 95 Teser', der rummer en voldsom kritik af kirken i almindelighed og Pavens magt i særdeleshed.
Særligt voldsom er hans kritik af kirkens salg af 'aflad' til de troende. 'Aflad' vil sige syndsforladelse for penge, og den industri har gjort den katolske kirke ufatteligt rig. Bogtrykkerkunsten, der er en ny teknologi på dette tidspunkt, hjælper med at få spredt Luthers ideer hurtigt og effektivt, og i januar 1521 får det Paven til at ekskommunikere Luther.
Kejser Karl, der bygger hele sin magt på at være kirkens beskytter, skynder sig at kalde til Rigsdag i Worms for at få orden i rækkerne, men tingene går ikke helt, som han håber.
Da Luther træder frem for forsamlingen den 16. april, nægter han blankt at trække sin kritik tilbage, og det er her, at han ifølge overleveringen, siger de berømte ord: 'Her står jeg, jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig, Amen.'
I de følgende dage afholdes der en række møder for at bestemmer Luthers skæbne, og det ender med at Luther bliver kendt skyldig i kætteri og foragt for Pavens overhøjhed. Luther er nu reelt fredløs og i livsfare, men han er allerede stukket af til Saxen, hvor han i det næste år holder sig skjult under falsk navn.
I sidste ende trækker Luther det længste strå. Hans ideer bliver populære blandt en række konger i Nordeuropa, der godt kan lide tanken om ikke at være underlagt Pavens og kejserens magt, og flere og flere lande tilslutter sig den lutheranske reformation. Dermed er grunden lagt for 30 års blodig borgerkrig i Europa i 1600-tallet.
Luthers reformation er hverken den første eller den mest vidtgående i den katolske kirkes historie. Men det bliver den mest succesfulde, dels fordi Luthers moderne propaganda er meget effektiv, dels fordi hans ideer er meget givtige for de europæiske konger. De har gennem årene fået mere og mere magt og vil gerne slippe fri af Pavens magt og selv styre kirken i deres land. Luthers reformation er et vigtigt led i skabelsen af den moderne nationalstat.