Fejring i morgen på Frederiksberg Rådhusplads, Københavns Rådhus og på Rådhuspladsen
Fejringen af 100-årsdagen for vedtagelsen af kvinders kommunale valgret 20. april starter på Frederiksberg Rådhusplads klokken 12. Her er der blandt andet tale af borgmester Mads Lebech og koncert med Søs Fenger. Gasoline spiller fra LO`s paradevogn på pladsen.
>Mød fagforbund, partier og kvindeorganisationer i en flot festparade med kvinder, kvoter, kameler, kendisser og kanoner gennem byens gader. Paraden afgår fra Frederiksberg Rådhusplads klokken 15.15 ad Gammel Kongevej, Værnedamsvej og Vesterbrogade med ankomst på Rådhuspladsen klokken 16.30.
Fra klokken 14 til 16.30 mødes omkring 80 kvinder i festsalen på Københavns Rådhus til en visionsworkshop under overskriften 'Vejen til stjernerne'.
Klokken 16 på Rådhuspladsen kan man opleve et af Danmarks mest markante og funklende bands skyde markeringen af 100-året for kvinders valgret i gang med en stor koncert.
Klokken 16.50 er der programsat en trommeevent under ledelse af Vanja og Louise - husk grydelåg og grydeskeer!
Klokken 17 åbner overborgmester Ritt Bjerregaard 100-året for kvinders valgret med en tale fra scenen på Rådhuspladsen. Herefter taler LO`s næstformand Lizette Risgaard. Der vil blandt andet være stand-up med Ellen Hillingsøe, Anette Støvelbæk og Ditte Hansen.
Hovednavn på Rådhuspladsen er Anne Linnet med solister: Anna David, Szhirley, Søs Fenger, Maria Lucia, Anna Holse, Basim og Clemens. En hyldestkoncert til de kvinder, der banede vejen for et stort skridt i såvel ligestillingens som demokratiets historie i Danmark. Det er klokken 19, og der er gratis adgang.
København, søndag 20. april
www.kvindersvalgret.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278