Den 24. april 1916 bryder et oprør løs i den irske hovedstad Dublin. I løbet af formiddagen besætter fire frivillige bataljoner en række centrale punkter i Dublin og opstiller et hovedkvarter i det store postkontor

Oprøret er planlagt af den illegale organisation Det Irske Republikanske Broderskab (IRB), der kæmper for et selvstændigt Irland, løsrevet fra Storbritannien.
Ideen til opstanden bliver grundlagt, da Storbritannien går ind i Første Verdenskrig i 1914. I denne situation mener den irske selvstændighedsbevægelse, at man kan gennemtvinge kravet om en fri irsk republik og dermed gøre en ende på århundreders brutalt britisk overherredømme, mens Storbritannien er travlt optaget af at føre krig i Europa.
I hemmelighed fører IRB forhandlinger med den tyske overkommando for at sikre sig militær og politisk støtte til deres frihedskamp. Også på den hjemlige front bliver der smedet alliancer. Socialisten James Connoly, der står i spidsen for organisationen den Irske Borger Hær (ICA) slutter sig beredvilligt til oprøret.
Opstanden er planlagt til at skulle finde sted i påsken 1916. Påskemandag den 24. april omkring middag bliver signalet til at sætte planen i værk sendt per telegram, men da er oprøret allerede i fuld gang. Foruden aktionerne i Dublin finder der også en række mindre, lokale oprør sted, det største i Ashbourne i Meth-området.
Det britiske svar på oprøret kommer hurtigt og er meget brutalt. En stor styrke samler først deres angreb omkring Dublin Castle, og langsomt men sikkert trænger de oprørene sammen på mindre og mindre områder ved hjælp af snigskytter og artilleribombardementer.
Mest intense bliver dog kampene omkring rebellernes hovedkvarter i postkontoret. Efter at de britiske soldater har sat ild på bygningen må hovedkvarteret flyttes, men på dette tidspunkt er slaget tabt.
Lørdag den 29. april bliver der givet ordre til, at de tilbageblevne rebeller skal overgive sig for at forhindre meningsløse tab af liv. På dette tidspunkt er 318 irere blevet dræbt og mere end 2000 såret. I starten af maj bliver 19 personer, som briterne anser for at være oprørets ledere stillet for en krigsret og skudt, deriblandt den hårdt sårede Connoly.
Påskeopstanden har ikke nået sit mål, men den har vist, at det irske folk er parat til at kæmpe for deres selvstændighed, og det lægger grunden til selvstændighedskrigen 1919 - 21.