01 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Demonstration 15. maj for Palæstina

KØBENHAVN - Demonstration 15. maj for Palæstina

Tirsdag, 06. maj, 2008, 00:00:00

Foran Nørrebrohallen klokken 17. Rådhuspladsen klokken 18: Frit Palæstina! For retten til at vende tilbage! 60 år er nok!

Torsdag den 15. maj er der demonstration. Kravene er: Frit Palæstina! For retten til at vende tilbage! 60 år er nok!
Foran Nørrebrohallen taler:
* Amneh Hawwa, læge.
På Rådhuspladsen taler:
* Trine Pertou Mach, formand for Mellemfolkeligt Samvirke.
* Jan Mathisen, næstformand, 3F Hotel og Restauration.
* Nasar Alsehli, journalist.
Palæstina-initiativet, der arrangerer demonstrationen, består af følgende organisationer og partier:
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Kunstnere for Fred, Human Rights March, Komiteen for Retten til at vende tilbage (ROR), Palung, 3F`s Palæstinagruppe, Palæstinensisk Forum i Danmark, Boykot Israel Kampagnen, Hvidovre for Fred, Kvinder i Sort, Palæstina-Fredsvagterne, Fredsvagten ved Christiansborg, Kvindernes internationale liga for Fred og Frihed, Enhedslisten, SFU, KPiD, Kommunistisk Parti, SUF, EL Nørrebro.
Israels oprettelse i 1948 blev en katastrofe for palæstinenserne. Israelsk militær og private terrorgrupper udslettede flere hundrede landsbyer og fordrev cirka 750.000 palæstinensere. 1948 blev siden af palæstinenserne betegnet som 'Katastrofen' - på arabisk 'Al-Nakba'.
Flygtningene fra 1948 og de over 200.000, som yderligere blev tvunget på flugt i Junikrigen 1967, har siden udgjort kernen i den israelsk-palæstinensiske konflikt. I 60 år har fordrevne palæstinensere levet som statsløse flygtninge i nabolandene Libanon, Syrien og Jordan. Nye generationer har levet hele deres liv under kummerlige forhold i flygtningelejre. De fastholder deres palæstinensiske identitet og kravet om retten til at vende hjem.
Resolution 194 fra FN`s generalforsamling i 1948 bekræfter, at flygtninge, der ønsker at vende tilbage og leve i fred med deres naboer, skal tillades at gøre det, og at kompensation skal betales til såvel de, der vælger at vende hjem, og til de, der vælger ikke at vende tilbage.
Mens de fordrevne palæstinenseres land og ejendom er overtaget af de indvandrede jøder, har ingen af de palæstinensiske flygtninge opnået retten til at vende tilbage og er stadig henvist til livet som statsløse flygtninge.

Torsdag 15. maj:
Kl. 17 foran Nørrebrohallen
Kl. 18 på Rådhuspladsen
Se: palaestina-initiativet.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder