Den 8. maj 1970 samles en tusindtallig skare af demonstranter foran New Yorks rådhus. Præsident Richard Nixon har den 30. april bekendtgjort, at han vil optrappe krigen i Vietnam ved at invadere Cambodja, som menes at huse baser for Vietnams modstandsbevægelse.

Udmeldingen får protesterne mod krigen til at nå usete højder, især blandt studerende på high schools og universiteter. 4. maj kulminerer protesterne, da Nationalgarden skyder på demonstrerende studerende ved Kent State University og dræber fire under opløsning af en demonstration mod den forestående invasion af Cambodja.
Demonstrationen den 8. maj er en del af en serie af protester imod nedskydningerne af de ubevæbnede studenter. New Yorks borgmester John Lindsay har beordret alle officielle bygninger til at flage på halvt i sympati med de dræbte.
Demonstrationen samler hurtigt et par tusinde mennesker, fortrinsvis unge studerende, men den tiltrækker også en gruppe af krigs-tilhængere, der absolut ikke har tænkt sig at holde sig til fredelige midler.
På dette tidspunkt er det store amerikanske fagforbund AFL-CIO dybt splittet over spørgsmålet om Vietnamkrigen. Størstedelen af forbundets ledere er fanatiske tilhængere af Nixon-regeringen og støtter krigen, mens medlemmerne er delt i to næsten lige store lejre, der aktivt bekriger hinanden.
Især de reaktionære kræfter i fagbevægelsen er berygtede for deres voldelige metoder. Flere gange har de overfaldet demonstranter under anti-krigsdemonstrationer.
På denne dag er det lykkedes en gruppe højreorienterede fagforeningsledere at tromme cirka 200 bygningsarbejdere sammen til et angreb på de demonstrerende studenter. Omkring klokken 12 stormer de demonstranterne fra fire sider bevæbnede med køller og koben.
Den lille politistyrke, der er til stede, forsøger til at begynde med at holde de to parter adskilt, men de trækker sig hurtigt tilbage og står derefter passivt og ser på uden at gribe ind.
På kort tid har de bevæbnede angribere opløst demonstrationen og jagter enkelte demonstranter og gennembanker dem. Især går de efter dem, der har længst hår. I flere timer efter angrebet hærger bygningsarbejderne rundt i byen og tvinger med trusler om vold de offentlige institutioner til at flage på fuld stang på trods af sørgedagen.
Under urolighederne bliver over 70 demonstranter såret og må på hospitalet, kun seks bliver anholdt under det, der bliver kendt som 'Hard Hat`s Riot' (Arbejdshjelmenes Uroligheder). Igennem de næste par uger er det de reaktionære kræfter i fagforeningerne, der sætter dagsordenen med en række demonstrationer for krigen. Kun langsomt begynder studenterbevægelsen og den progressive fagbevægelse at genvinde initiativet.