30 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HELE LANDET - Solidaritetsrejse til Nordkorea

HELE LANDET - Solidaritetsrejse til Nordkorea

Torsdag, 08. maj, 2008, 00:00:00

Til september kan du komme med på en solidaritetsrejse til Nordkorea. Allerede den 11. juni kan du høre nyt fra det fjerne land

Gennem 40 år har Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea virket for solidaritet med det koreanske folk og støtte til opbygningen af den socialistiske republik, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, som i daglig tale oftest benævnes Nordkorea.
Solidaritetsarbejdet har i høj grad handlet om oplysningsvirksomhed. Foreningen har søgt at imødegå den omfattende hetz i de borgerlige medier.
Som en del af oplysningsarbejdet har foreningen jævnligt organiseret solidaritetsrejser til Nordkorea. Disse rejser giver en enestående mulighed for at selv at opleve det fjerne land og møde mennesker ansigt til ansigt.
Venskabsforeningen er lige nu i gang med at forberede en rejse, som går til Nordkorea 14 dage i september i år.
Alle, som er interesserede i at høre nærmere om pris og program kan kontakte venskabsforeningens formand Anders Kristensen med en mail til: dk-korea@inform.dk eller per telefon: 3314 1526. Foreningens hjemmeside har adressen: www.dk-korea.dk.
Her kan man også få oplysninger om foreningens øvrige arbejde og blive medlem.
I sidste nummer af foreningens blad 'Korea Bulletin' inviteres medlemmer og andre interesserede til møde onsdag den 11. juni kl. 19.00 i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, København K.
Mødet holdes i anledning af otte-årsdagen for indgåelsen af den såkaldte Nord-Syd Fælleserklæring, hvormed lederne fra Nordkorea og Sydkorea underskrev en aftale om at indlede et samarbejde og en dialog, som skal føre frem mod en fredelig genforening af det delte land.
Genne de otte år er der sket en positiv udvikling på flere områder, men det nylige valg i Sydkorea, som har bragt meget USA-tro konservative politikere til magten, truer nu processen.
På mødet den 11. juni kan man høre mere om situationen og perspektiverne.
Der er gratis adgang.


Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea, Tordenskjoldsgade 14,1. 1055 København K

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. maj. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder