Mød pølsemanden, der blev frikendt for terrorisme
Preben Pølsemand Mikkelsen er en af de syv terrorsigtede fra tøjfirmaet Fighters & Lovers. Fredag den 16. maj klokken 16 kan du møde ham i Café Oskar.
De syv blev i efteråret frikendt for at have støttet terrororganisationer ved at samle penge ind til PFLP og FARC. Byrettens dom siger, at hverken den colombianske organisation FARC eller den palæstinensiske organisation PFLP kan betegnes som terrororganisationer. Heller ikke selv om de står på EU`s og USA`s terrorlister.
Preben vil fortælle om, hvorfor han udfordrer den danske terrorlov. Befrielseskamp er ikke terrorisme. Retten til væbnet kamp imod en besættelsesmagt eller et diktatur er et vigtigt element i folkeretten.
Han vil også komme ind på, hvilket pres det er at have en mulig dom på ti års fængsel hængende over hovedet.
I dagens anledning serveres røde antiterrorpølser i cafeen.
Mejlgade 49, Århus
fredag 16. maj kl. 16-18
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278