30 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

ESBJERG - 60 år er nok - frit Palæstina!

ESBJERG - 60 år er nok - frit Palæstina!

Onsdag, 14. maj, 2008, 00:00:00

Palæstina-Dansk Forening, Esbjerg indbyder i samarbejde med Esbjerg Fredsbevægelse til foredrag med journalist og forfatter Carlo Hansen samt med Muhamad Zamzam fra Palæstina-Dansk Forening, Esbjerg

Mødet finder sted torsdag den 15. maj klokken 19.30 på Hovedbiblioteket.
Carlo Hansen vil fortælle om det zionistiske koloniprojekt og konsekvenser for palæstinenserne og israelerne.

Retten til at vende tilbage
Israels oprettelse i 1948 blev en katastrofe for palæstinenserne. Israelsk militær og private terrorgrupper udslettede flere hundrede landsbyer og fordrev cirka 750.000 palæstinensere. 1948 blev siden af palæstinenserne betegnet som 'Katastrofen' - på arabisk: 'Al-Nakba'. Flygtningene fra 1948 og de over 200.000, som yderligere blev tvunget på flugt i Junikrigen 1967, har siden udgjort kernen i den israelsk-palæstinensiske konflikt.
I 60 år har fordrevne palæstinensere levet som statsløse flygtninge i nabolandene Libanon, Syrien og Jordan. Nye generationer har levet hele deres liv under kummerlige forhold i flygtningelejre. De fastholder deres palæstinensiske identitet og kravet om retten til at vende hjem.
Resolution 194 fra FN`s generalforsamling i 1948 bekræfter, at flygtninge, der ønsker at vende tilbage og leve i fred med deres naboer, skal tillades at gøre det, og at kompensation skal betales til såvel de, der vælger at vende hjem, og til de, der vælger ikke at vende tilbage.

Israel ud af de besatte områder
Millioner af jøder har siden Israels oprettelse frit kunnet bosætte sig i Israel og i de besatte områder, Vestbredden og Jerusalem. De fordrevne palæstinenseres land og ejendom er overtaget af de indvandrede jøder. Omvendt har ingen af de palæstinensiske flygtninge opnået retten til at vende tilbage, og de er stadig henvist til livet som statsløse flygtninge.

Hovedbiblioteket, Esbjerg
torsdag 15. maj kl. 19.30

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. maj. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder