Weekenden den 16.-18. maj står i revoltens tegn. Camp X hylder oprørsånden og evnen til at kræve det umulige fra revolutionsåret 1968. Fredag genfinder vi gnisten hos en række kunstnere anno 08
* Billie Koppel leverer med følsom stemme duetter i selskab med sin musikalske partner, multiinstumentalisten Frank Hasselstrøm. Billie Koppel har som datter af Annisette og Thomas Koppel fået revolten ind med modermælken. Se: www.catbird.dk
* Dejkrigeren Søren Dahlgaard - det er ham med dejprotrætterne - kommer forbi og maler et portræt på en person. Se: sorendahlgaard.dk
* Stine Larsen (vokal, guitar) og tidligere Ibens-bassist Henrik Marstal (bas, kor) spiller nyfortolkninger af klassiske, dansksprogede protestsange fra 1960`erne og 1970`erne.
* DJ Lasse Fair vender sprøde vinylplader fra 68 og op til i dag.
* Billedkunstnerne Thomas Lagermand Lundme og Peter Brandt fra Huskegruppen udstiller værket 'En bygning vi rejser'. Det foregår som altid på Camp X Rialto.
Entré: 50 kroner i døren.
Verdensborgerflag
Lørdag den 17. maj er der en verdensborgerflag-aktion. En gruppe unge fra de seks beboede verdensdele har forenet deres syn på, hvad der kan symbolisere verdensborgeren. 17. maj vil flaget blive synliggjort - både via en fanestafet gennem København og via et møde med en masse verdensborgere, der bliver mindet om: 'Du er verdensborger'. Denne aktion laves i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.
Søndag den 18. maj klokken 11-12.30 er der kapitalistisk søndagsprædiken. Tilmelding - se hjemmesiden!
Camp X Rialto - Smallegade 2, København
Se: www.campx.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278