Den unge republik står i usædvanlige situation med et statsoverhoved, der helst ser republikken afskaffet

Den 16. maj 1877 opstår en alvorlig politisk krise i Frankrig, som får afgørende betydning for udviklingen i mange europæiske lande.
Krigen mod det nydannede tyske kejserrige i 1870-71, hvor Frankrig fik læsterlige klø, har gjort en ende på Napoleon III`s herredømme og har i stedet født Den 3. Republik.
Store dele af det rige borgerskab, den gamle adel og de fleste højreorienterede politikere er stadig overbeviste monarkister. De ser kun republikken som midlertidig, indtil de kan sætte Henri de Chambord, en af de mægtigste adelige, på tronen og genindføre kongedømmet.
Det første valg til Parlamentet og Senatet efter krigen giver monarkisterne et lille flertal i Senatet, mens republikanerne har et overvældende flertal i Parlamentet. Alligevel bliver den stærkt højreorienterede monarkist og marskal Mac-Mahon den første præsident. Den unge republik står i usædvanlige situation med et statsoverhoved, der helst ser republikken afskaffet.
Selv om regeringen overvejende består af republikanere, så har Mac-Mahons royalister stadig stor indflydelse, ikke mindst fordi hverken Senatet eller Parlamentet har magt til at afsætte præsidenten, der nærmest har total immunitet. Samtidig kan royalisterne også styre mange højreorienterede republikanere ved at slå på den fælles frygt for en socialistisk revolution.
Ovenpå krigen i 1871 har Pariserkommunen for alvor vist borgerskabet, hvad der kan ske, når arbejderklassen forener sig for at gribe magten. Denne gang lykkedes det at drukne revolutionen i blod, men næste gang er man måske ikke så heldige. I hvert fald er det bedst at stå sammen mod 'de røde'.
Efter kort tid viser det sig, at Mac-Mahon hede drømme om et nyt monarki ikke kan opfyldes. Der er simpelthen for stor modstand mod at se en konge på Frankrigs trone igen. Samtidig er Henri de Chambord fuldstændig umulig at forhandle med. Næsten fra starten nægter han at lade sig kåre som konge, kun fordi han ikke kan få ændret Frankrigs nationalflag fra den trefarvede revolutionsfane til kongedømmets hvide flag.
Den politiske krise breder sig hurtigt til regeringen, og i maj 1877 fyrer præsident Mac-Mahon pludseligt den republikanske premierminister og indsætter sin egen 'moralske regering'. Hos republikanerne er der voldsom forargelse, og den 16. maj vedtager Parlamentet en mistillidserklæring mod den nye regering.
Mac-Mahons opløser Parlamentet og udskriver valg, men da valget kun giver endnu større opbakning til republikanerne, må han indse, at slaget er tabt. Mac-Mahon må acceptere, at Parlamentet vedtager at fjerne en stor del af præsidentens magt. Frankrig bliver det, man i dag kalder et parlamentarisk demokrati.