Den 21. maj 1994 erklærer den sydlige del af det arabiske land Yemen sig for selvstændigt og udråber den Demokratiske Republik Yemen som en uafhængig socialistisk stat

Siden den 5. maj har der foregået voldsomme kampe flere steder i landet, og med selvstændighedserklæringen den 21. maj befinder landet sig i en reel borgerkrig.
I årtier forud har Yemen, der befinder sig på sydspidsen af den Arabiske Halvø haltet bagefter udviklingen i resten af den arabiske verden. Yemen har historisk været et af de fattigste og mest ustabile arabiske lande. Samtidig foregår der også nogle af de voldsomste interne politiske konflikter.
Siden 1967 har landet været delt i to: Republikken Yemen i nord, der søger en udvikling i retning af de øvrige kapitalistiske arabiske stater og Den Demokratiske Folkerepublik Yemen, der bliver kaldt for 'Arabiens Cuba' på grund af sine socialistiske eksperimenter med nationaliseringer og modstand imod amerikansk og britisk overherredømme.
De øvrige arabiske lande, med Saudi-Arabien i spidsen gør, hvad de kan for at isolere folkerepublikken med en ensidig støtte til Nordyemen. De kommende årtier bliver præget af skiftevis politiske konflikter, forsøg på samarbejde og åben borgerkrig imellem de to yemenitiske stater.
I foråret 1990 er det efter årtiers stridigheder lykkedes parterne at blive enige om en aftale, der skal forene landet. Den 22. maj 1990 bliver den forenede republik udråbt, og året efter bliver en ny forfatning vedtaget og de første valg afholdt, og for første gang har alle yemenitiske kvinder stemmeret. Den nye forfatning sikrer alle politisk frihed, og i løbet af ganske kort tid har Yemen fået 54 nye partier og næsten 100 nye aviser.
Efter valget bliver Nordyemens tidligere præsident, Ali Abdullah Saleh, det forenede Yemens første og hidtil eneste præsident. Men dermed er alt absolut ikke idyl.
Den stærke økonomiske krise, der følger efter Golfkrigen i 1991, kombineret med en masse brudte løfter, får modstanden mod Salehs regering til at vokse i syden.
I starten af maj 1994 bryder kampene ud igen med skyderi i gaderne og gensidige luftbombardementer af olieanlæg, Den 21. maj erklærer den sydyemenitiske løsrivelsesbevægelse så den sydlige del af landet for en selvstændig, socialistisk stat.
Det udløser en kort, men blodig borgerkrig, som ender med nederlag til Den Demokratiske Republik Yemen i løbet af to uger. Efter sejren skynder Saleh sig at tilbyde generel amnesti til sine politiske modstandere, men de fleste vælger at gå i eksil.
Siden da har Yemen oplevet en vis politisk stabilitet, men konflikterne ligger stadig lige under overfladen i det fattigste hjørne af den arabiske verden.