28. maj 1936 er en vigtig skæringsdato for videnskaben og menneskets teknologiske fremskridt. På denne dag udgiver den britiske matematiker og kryptograf Alan Turing sin banebrydende afhandling ¤¤On Computable Numbers¤¤. Den anses for at være udgangspunktet for al senere computerteknologi

Den teoretiske afhandling opstiller modeller for, hvordan en mekanisk eller elektronisk maskine kan give et sandfærdigt svar på alle spørgsmål, så længe de kan opstilles som en algoritme. Det er den teoretiske løsning på det såkaldte 'Entscheidungsproblem', der blev formuleret af den tyske matematiker David Hilbert kun otte år forinden.
Hilbert har stillet videnskaben overfor den udfordring at udvikle en maskine, der kan give svar på et hvert spørgsmål, der er korrekt formuleret gennem matematiske udregninger.
Med Turings afhandling er videnskaben trådt ind i computer-alderen, selv om den første elektroniske data behandler (EDB) stadig ligger næsten ti år ude i fremtiden. Stort set alle typer beregninger, der i dag sker i computere, er forudset og forklaret af Turing i 1936.
Turing selv bliver kort før starten af Anden Verdenskrig involveret i den britiske sikkerhedstjenestes kryptografi-afdeling, der skal knække de fjendens kodede meddelelser. I løbet af to uger i foråret 1940 udvikler Turing at en mekanisk afkodningsmaskine kaldet 'Bombe', der effektivt kan bryde de tyske ubådes 'Enigma' koder.
Under hele krigen arbejder Turing på at gøre kodebrydningen hurtigere, mere sikker og mere automatiseret, ligesom han arbejder på at gøre 'Bombe' fuldstændigt elektronisk. I sidste ende er det Turings kollega og elev Tomnmy Flowers, der bliver hovedmanden bag verdens første programmerbare computer kaldet 'Collossus' i 1944.
Efter krigens afslutning arbejder Turing videre på at udvikle de elektroniske computeres regnekraft og logiske sans, men hans karriere i sikkerhedstjenesten ender brat i 1952, da det bliver afsløret, at Turing er homoseksuel. Ikke blot er homoseksualitet kriminelt i datidens Storbritannien, det bliver også set som en enorm sikkerhedsrisiko.
Turing bliver fyret fra efterretningstjenesten og mister respekten fra mange kollegaer. Desuden bliver han tvunget på en voldsom hormonkur, der skal nedsætte hans kønsdrift. Nedturen kommer i sidste ende til at koste Turing livet.
Den 8. juni 1954 bliver han fundet død, forgiftet af et æble smurt med cyankalium. I dag er der stadig tvivl om, Turing begik selvmord eller blev myrdet. Under alle omstændigheder bliver han i dag hyldet som en fremragende videnskabsmand og fader til computerteknologien, der mere end noget andet har præget den teknologiske udvikling de sidste 50 år.