I 1922 kommer socialisten Giacomo Matteotti i parlamentet. Samme år kommer fascisterne under Benito Mussolini til magten via et dekret fra Italiens konge

Den 10. juni 1924 bliver den socialistiske partileder Giacomo Matteotti bortført på åben gade i Rom, da han bliver hevet ind i en forbipasserende bil. Få timer senere bliver han fundet død i en vejkant 20 kilometer udenfor byen, dræbt af syv knivstik. Forud for sin død har Matteotti spillet en stor rolle i italiensk politik.
Første gang den unge socialist gør opmærksom på sig selv er under Første Verdenskrig, da han kraftigt protesterer mod Italiens inddragelse i krigen imod Tyskland. Som følge af sin modstand imod krigen må Matteotti tilbringe det meste af krigen interneret i en lejr på Sicilien.
I 1922 er han én af medstifterne af det reformistiske 'Forenede Socialistparti' og bliver formand for partiets gruppe i Deputérkammeret i det italienske parlament. Samme år kommer fascisterne under Benito Mussolini til magten via et dekret fra Italiens konge Victor Emmanuel. Matteotti bliver hurtigt én af fascisternes mest indædte modstandere og taler åbent imod det nye styre i Parlamentet.
I 1923 gennemtvinger fascisterne den såkaldte 'Acerbo-lov', der automatisk giver det parti, der får flest stemmer ved valgene, 66 procent af pladserne i Parlamentet. Loven giver således fascisterne absolut flertal og magt til at undertrykke enhver opposition.
I foråret 1924 udgiver han bogen 'Fascisterne Afsløret - ét år med fascistisk overherredømme'. Bogen vækker selvfølgelig voldsom opmærksomhed og raseri blandt Mussolinis 'sortskjorter'. Bedre bliver det ikke, da Matteotti den 30. maj holder en tale, hvori han direkte anklager fascisterne for valgsvindel ved det seneste parlamentsvalg. Mindre end to uger senere bliver han myrdet.
Mordet på Matteotti vækker voldsom harme i den italienske opposition, hvor man ikke er i tvivl om, hvem der står bag mordet. Mussolini på sin side bedyrer sin uskyld og sætter angiveligt alle kræfter ind på at finde gerningsmændene. Efter en kort efterforskning bliver fem mænd arresteret for forbrydelsen. Alle er medlemmer af fascistpartiet, men der kan ikke bevises nogen direkte forbindelse til partiets top.
Blandt oppositionspartierne og i fagbevægelsen er vreden dog ikke blevet mindre, og der bliver truet med generalstrejke for at presse kong Victor Emmanuel til at skride ind og afsætte Mussolini. Kongen er imidlertid både afhængig af fascisternes politiske støtte for at blive siddende på tronen og meget bange for en socialistisk magtovertagelse, hvis Mussolini bliver afsat. Samtidig har kongens familie i mange år været erklærede tilhængere af fascismen, så Victor Emmanuel forbliver passiv.
Mussolini på den anden side spiller et snedigt dobbeltspil, hvor han på én gang fordømmer mordet på Matteotti overfor omverdenen og samtidig tager æren for det overfor sine tilhængere. Enden på konflikten bliver, at de fleste oppositionspartier forlader Parlamentet i protest, og dermed er Italien totalt i fascisternes hænder. Kort tid efter bliver fire af Matteottis mordere løsladt efter et dekret fra kongen. Den femte er det allerede tidligere lykkedes at flygte.