Kom til ¤¤klimanærvær¤¤ ved Amaliehaven i Københavns Havn!
Det drejer sig om handelsflådens enorme CO2-udledninger. Kom til 'klimanærvær' ved Amaliehaven i Københavns Havn midt mellem Mærsks og J. Lauritsens domiciler.
Fra i dag klokken 12 til tirsdag den 17. juni klokken 20 ligger miljøkutteren Anton og fartøjet Amanda ved den prominente kaj. På Amanda vil der være udstilling om havet og klimaet og plancher lavet til lejligheden af sympatisører fra Kunstakademiet.
Danmarks kæmpemæssige handelsflåde udleder mere CO2 til atmosfæren end hele resten af Danmark tilsammen. Dette misbrug af fossilt brændstof kunne nemt halveres, og det kræver vi. Det gælder først og fremmest om at sætte farten ned. Handelsskibe skal ikke have lov til at sejle hurtigere end 15 knob. Derved vil Danmark have reduceret sit samlede energiforbrug med 25 procent.
I forbindelse med 'klimanærværet' sejler Anton gratis rundt i havnen og ud af den på en times tur, hvor deltagerne kan se på vores apparater, hvor meget dieselolie der spares ved at nedsætte sejlhastigheden.
Spørgsmål og tilmelding til sejlture til skipper og formand Knud på telefon 20 48 74 21.
En times gratis sejltur: tilmelding på 20 48 74 21
13.-17. juni
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278