Den 17. juni 1944 er Islands uafhængighedsdag. På denne dag bliver øen officielt republik med fuldstændig suverænitet efter næsten 700 års udenlandsk overherredømme, de fleste under det danske kongedømme
Danmark overtager kontrollen med Island fra Norge som en del af oprettelsen af Kalmarunionen mellem alle de nordiske lande i 1380`erne. Efterhånden som de danske konger får bedre styr på Danmark, begynder de at udøve deres magt i de fjerneste afkroge af riget. Det begynder med Reformationen, hvor Christian III tvinger den nye religion ned over hovedet på islændingene.
I 1602 bliver det fastlagt ved lov, at Island kun må drive handel med Danmark, al udenrigshandel er forbudt. Det sikrer, at Island bliver afhængig af Danmark, og al tale om selvstændighed bliver umulig. Loven bliver først afskaffet i 1854, fem år efter demokratiets indførelse i Danmark.
Da enevælden bliver indført i Danmark i 1660 rammer det også islændingene hårdt. Island har en lang og stolt tradition for at vedtage alle love på Altinget, hvor alle frie mænd har adgang. Med enevælden sker al lovgivning fra den danske konges skrivebord. Op igennem 17- og 1800-tallet betyder naturkatastrofer og koldere klima, at store dele af Islands befolkning sulter. Mange tusinde emigrerer til det amerikanske kontinent. Blandt dem, der bliver tilbage, vokser utilfredsheden og en egentlig selvstændighedsbevægelse tager form. I 1843 bliver Altinget indført i en ny form, fra starten kun som rådgivere for den danske konge, men gradvist med større og større selvstændig magt. I 1871 får Island hjemmestyre indenfor Rigsfællesskabet. Den danske regering kan ikke længere forsvare at have direkte politisk eller økonomisk kontrol over landet.
Der skal dog mere voldsomme begivenheder til for at sikre Islands selvstændighed. Den 10. maj 1940 invaderer britiske tropper øen, da Danmark er blevet besat af Nazi-tyskland. Fra krigens start har Island erklæret sig neutralt og sendt flådefartøjer imod tyske og britiske skibe i islandsk territorialfarvand. Storbritannien besætter derfor hele Island. I 1941 afløses den britiske besættelse af en amerikansk. Altinget indleder forhandlinger med besættelsesmagten om en folkeafstemning om selvstændighed.
Da Island erklærer sig selvstændighed 17. juni 1944, er det stadig så som så med selvstændigheden, for USA har 40.000 soldater, der holder øen besat. Det udspiller sig et langt politisk slagsmål efter krigen for at få besættelsesmagten ud. Den sidste amerikanske soldat forlader først Island, da landet er medlem af NATO.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278