28 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Salvador Allende 100 år

KØBENHAVN - Salvador Allende 100 år

Tirsdag, 17. juni, 2008, 00:00:00

På 100-års dagen mindes Salvador Allende i fagforeningshuset Trekroner i Valby ved et arrangement, hvor alle er velkomne

Salvador Allende ville være fyldt 100 år den 26. juni i år. Allende var en berømt præsident i Chile, og døde i forbindelse med et militærkup i 1973. Salvador Allende blev 65 år.
På 100-års dagen mindes han i fagforeningshuset Trekroner, Trekronergade 26, Valby i København ved et arrangement, hvor alle er velkomne
Salvador Allende blev valgt som præsident i 1970. Han havde tidligere stillet op til tre præsidentvalg. Da han stillede op som kandidat for venstrealliancen Unidad Popular, vandt han posten.
Salvador Allende ville have et socialistisk samfund i Chile, og han fik vedtaget en række love, der gavnede landets fattige i de tre år, hvor han var præsident.
Den 11. september 1973 tog militæret magten under ledelse af general Agusto Pinochet. Det var et blodigt kup, som ikke kun kostede præsidenten livet. Mange hundrede blev dræbt og i de efterfølgende år blev flere tusinde myrdet.
Efter at militæret tog magten oplevede Chile en brutal og blodig tid med massearrester, tortur og en masse chilenere, der forsvandt sporløst. Militæret holdt magten i 17 år, før det lykkedes for chilenerne af få afholdt et demokratisk valg.
Dokumenter har senere afsløret, at USA spillede en vigtig rolle i gennemførelsen af militærkuppet.
Arrangementet løber over tre dage:

* Mindemøde torsdag den 26. juni fra klokken 18.30.
Taler ved: Chiles ambassadør i Danmark Ricardo Concha, Claus Larsen Jensen, Socialdemokraterne
Henrik Lippert, formand for 3F - BJMF
Christian Juhl, formand for 3F - Silkeborg
Betty F. Carlsson, formand for KPiD
Jorge Galleguillos
Musik ved Los Allejandros

* Latinamerikanske kulturaften fredag den 27. juni fra klokken 18.30.
Indtil klokken 20 er der salg af mad.
Aftenen byder på 'Åben scene', og blandt de, der indtager scenen med poesi og andre tekster - samt musik - er: Hector Caro, Volodia Titelbaum og Boris Avalos. Og endelig varsler programmet 'en overraskelse'.

* Kæmpe fest med salsagruppen VIVA lørdag den 28. juni fra klokken 21.00.
Entré 100 kr. Arrangører er Casa Latinoamericana, Salvador Allendegruppen og 3F - BJMF.

Artiklen er skrevet af Thomas Flyr fra 8. klasse på Grantofteskolen i Ballerup. Han var i erhvervspraktik på Arbejderen i sidste uge.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder