Den 25. juni 1876 tidligt om morgenen får spejdere fra det 7. Amerikanske Kavalleriregiment kontakt med en stor gruppe indianere, som de har været på jagt efter i over en uge. Slaget bliver ét af de mest berømte i USA`s historie. Ét af de få eksempler, hvor indfødte besejrer de hvide kolonister

Året før har Lakota- og de nordlige cheyennestammer indgået en alliance for at modsætte sig de hvides overmagt. I første omgang vil de bryde ud af reservaterne, som regeringen har forvist dem til.
I første halvdel af 1876 slipper tusindvis af indianere ud og finder sammen i store flokke. Indianerne kommer fra forskellige stammer, men taler alle dialekter af sioux-sproget. Det giver en effektiv kommunikation, som de fleste af hærens spioner ikke har kan opsnappe.
Som modsvar sender hæren i løbet af maj tre store enheder ud for at fange den største gruppe indianere i en fælde. Planen bliver dog forpurret 17. juni, da brigadegeneral George Crooks hær får kontakt med en stor gruppe indianere i slaget ved Rosebud. Crook tvinges tilbage, og kun én af hærene under Alfred Terry optager forfølgelsen og får kontakt om morgenen den 25. juni.
Terrys vil fange den største gruppe indianere imellem to floder, Bighorn og Little Bighorn. Det 7. Kavaleri under General George Armstrong Custer skal udføre udslettelsen af indianerne. Custer er, som hovedparten af det 7. Kavaleri, veteran fra borgerkrigen og har i mange år været ivrig indianer-jæger. Han afslår hjælp fra Terrys infanteri, der ellers er bevæbnede med maskingeværer, og går til angreb. Custer deler sine 700 mænd i tre grupper: Den ene under oberst Reno skal angribe frontalt, den anden ledet af Custer skal angribe fra den anden side af Little Bighorn og falde indianerne i ryggen og den tredje gruppe under oberst Benteen skal blive tilbage som reserve.
Custer ved, at indianerne er mindst dobbelt så mange, men er sikker på at kunne slå de dem. Helt fra start går planen fuldstændigt i vasken. Reno bliver låst i kamp med en lille gruppe cheyennekrigere og trækker sig tilbage i vild forvirring. Det koster en stor del af hans mænd livet. Benteen får travlt med at redde Renos folk ud af kniben, imens fortsætter Custers mænd frem imod hovedgruppen af indianere.
De ved, de kommer og er klar med moderne våben, som de får fra Renos faldne mænd. Custers mænd bliver hurtigt trængt tilbage og omringet på toppen af en lille høj. I løbet af under en time, er hverken Custer eller hans mænd tilbage. Slaget fortsætter næste dag og koster store tab på begge sider, indtil hærens soldater til sidst må trække sig og indianernes ledere Sitting Bul og Crazy Horse bliver helte for deres folk.