Den 26. juni 1924 forlader de sidste af USA`s soldater Den Dominikanske Republik efter over otte års besættelse. Dermed slutter den længste besættelse, USA har foretaget under den såkaldte Monroe-doktrin

Doktrinen stammer tilbage fra 1823, mindre end 50 år efter at USA løsrev sig fra britisk overherredømme. Monroe-doktrinen går i al sin enkelhed ud på, at USA påtager sig at 'beskytte' andre uafhængige lande på det amerikanske kontinent imod angreb og kolonisering fra de europæiske stormagter.
I praksis betyder det, at USA giver sig selv ret til at bruge militær magt for at beskytte sine egne interesser på hele kontinentet. Siden 1823 har doktrinen været baggrund for et utal af mindre krige og besættelser og tegner sig for en stor del af de over 200 militære aggressioner, USA har foretaget siden afslutningen af Uafhængighedskrigen i 1783.

En torn i øjet på USA
Siden starten af det 20. århundrede har Den Dominikanske Republik været en torn i øjet på USA. Landet har været hærget af politisk uro, og regeringerne er generelt svage og ustabile. Samtidig har landet opbygget en enorm udlandsgæld, især til Frankrig og Tyskland.
Flere af de europæiske stormagter er endda begyndt at true med at besætte landet for at få deres penge. Det er naturligvis en direkte trussel imod USA's herredømme på det amerikanske kontinent, og USA er ikke sen til at blande sig.
I 1904 laver den amerikanske præsident Theodore Roosevelt en tilføjelse til Monroe-doktrinen, der fastslår, at USA ikke kun har ret til at blande sig militært i andre landes affære, men også har ret til at blande sig i deres økonomi.
To år senere tvinger USA den dominikanske regering til at indgå en aftale, der i praksis lader USA styre al udenrigshandel. Selv under USA`s 'kyndige vejledning' bliver dominikanernes situation dog ikke bedre, og den 19. maj 1916 begynder amerikanske marineinfanterister besættelsen af Den Dominakanske Republik, efter først at have truet med flådebombardement af civile områder i Santo Domingo.

Modstand
Besættelsen bliver dog langtfra et behageligt ferieophold i et tropisk paradis.
Dominikanernes modstand imod besættelsen er voldsom, og gennem de sidste fire år af besættelsen, må amerikanerne føre en mere eller mindre konstant kamp imod partisaner kaldet 'Gavilleros'.
I 1921 foreslår USA en plan, der vil bringe besættelsen til ophør men til gengæld sørge for, at det dominikanske militær kommer direkte under USA`s hærs kontrol. Den folkelige modstand imod planen er dog så markant, at planen må opgives igen.
I foråret 1924 bliver der afholdt nyvalg i Den Dominikanske Republik og efter at have sikret sig, at den nye regering er både stabil og loyal overfor USA, begynder den amerikanske hær at trække sine tropper tilbage.
Den 26. juni ender mere end otte års besættelse. Det har været dyrt for USA og endnu dyrere for den dominikanske befolkning, men USA har sikret roen i sin baghave.