Den 27. juni 1986 afsiger den Internationale Domstol i Haag en kendelse om USA`s indblanding i borgerkrigen i Nicaragua

Det er til dato den klareste kendelse, der nogensinde er afsagt imod USA fra FN`s højeste juridiske myndighed. Dommen er dog mest kendt for USA`s fuldstændige afvisning af, at internationale love også skulle gælde for supermagten selv.
Nicaragua har anlagt sagen imod USA, fordi USA igennem mange år har forbrudt sig imod landets uafhængighed. Dels har USA støttet og trænet den paramilitære 'Contra'-bevægelse, der fører krig imod Nicaraguas lovlige regering og har gjort sig skyldige i talrige brud på menneskerettighederne. Dels har USA direkte krænket Nicaraguas selvstændighed ved at lægge miner i nicaraguansk territorialfarvand for at hindre skibsfarten.
USA på sin side forsvarer sig med beskyldninger om, at Nicaragua selv støtter de sandinistiske oprørere i El Salvador og argumenterer for, at overgrebene mod Nicaragua kun sker i selvforsvar.
Fra starten er det klart, at domstolen i Haag, der består af dommere fra en række lande i FN, vil gå imod USA. De amerikanske brud på international lovgivning er blevet så alvorlige, at domstolen bliver nødt til at statuere et eksempel, uanset at mange af dommerne faktisk står på USA`s side.
USA`s svar på den truende dom chokerer hele det internationale samfund: Siden 1946 har USA formelt underkastet sig Haag-domstolens afgørelser gennem en officiel deklaration. Nu beslutter den amerikanske regering under Ronald Reagan pludseligt, at domstolens kendelser alligevel ikke skal være gældende, når det drejer sig om sager omhandlende USA`s aktiviteter i Mellemamerika.
Tilføjelsen til deklarationen bliver til ved et dekret fra forsvarsministeriet, og beslutningen kommer aldrig op i Kongressen, hvad der faktisk er i strid med USA`s forfatning. Dermed har USA klart tilkendegivet, at de har tænkt sig fuldstændigt at ignorere kendelsen fra Haag-domstolen.
Den 27. juni bliver USA kendt skyldig i alle 16 punkter om brud på menneskerettighederne, FN`s charter og folkeretten. Dommen er den mest utvetydige kendelse, der nogensinde er afsagt imod USA ved en international domstol.
Da Nicaragua går til FN`s generalforsamling og Sikkerhedsrådet for at tvinge USA til at efterleve domstolens kendelse bliver de mødt af en mur af vetoer fra USA.
Seks gange i alt nedlægger USA veto imod, at landet skal overholde international lov. Kun to lande støtter USA ved afstemningerne: El Salvador og Israel, og ved den sidste afstemning stemmer ikke engang El Salvador for USA. I sidste ende får kendelsen dog ingen betydning, for USA har tilstrækkeligt magt til ikke at behøve at bekymre sig om de internationale spilleregler.