Den 30. juli 1974 frigiver USA`s præsident Richard Nixon en serie bånd med lydoptagelser fra hans eget kontor, det Ovale Værelse. Det bliver den foreløbige kulmination på den såkaldte Watergate Skandale, der tvinger Nixon til at træde tilbage som præsident ti dage senere
Skandalen begynder mere end to år tidligere, 17. juni 1972, da fem mænd bliver anholdt under et indbrud i det Demokratiske Partis hovedkvarter i Watergate-bygningen i Washington D.C. Indbruddet finder, da valgkampen op til præsidentvalget i november er ved at komme i gang, men heldigvis for den republikanske præsident Nixon bliver skandalens fulde omfang første kendt, da han er genvalgt til sin anden præsidentperiode.
Efterforskningen indbruddet leder dog hurtigt forbundspolitiet, FBI, på sporet af en større sammensværgelse, der har tråde til Det Hvide Hus. Det viser sig, at der eksisterer hold af spioner kaldet 'afdelingen for beskidte tricks', der ledes af nogle af Nixons nærmeste medarbejdere, og som skal skade Nixons politiske fjender på enhver tænkelig måde.
Indbruddet var en del af afdelingens arbejde for at underminere den demokratiske præsidentkandidat George McGovern. Efterhånden som skandalen breder sig, afsløres et netværk af forbrydelser, der inkluderer alt fra politisk spionage, ulovlig aflytning til indbrud og trusler. Alle spor peger mod Det Hvide Hus og måske endda præsidenten selv.
Den afgørende forbindelse til Nixon bliver først afsløret gennem en række høringer i sommeren 1973, hvor det afsløres, at et aflytningssystem i Det Ovale Værelse optager alle præsidentens møder. Anklagemyndigheden er vældigt interesseret i at få disse optagelser fra tiden omkring indbruddet, som vil afgøre, om Nixon er personligt indblandet i sagen.
Nixon-administrationen gør alt for at hindre sagens opklaring og udleverer blandt andet redigerede udgaver af de originale optagelser, hvor de afgørende samtaler er slettet. Nu er Nixons ry i offentligheden på nulpunktet, og den politiske opbakning bag præsidenten svinder. En lang række af Nixons nærmeste ansatte siger deres stillinger op eller afskediges, fordi deres forbindelse til skandalen er for belastende.
Den 27. juli 1974 afgør USA`s højesteret, at Nixon har pligt til at udlevere de hemmeligholdte optagelser. Tre dage senere efterlever Nixon rettens ordre og udleverer båndene, der viser sig at indeholde den famøse 'rygende pistol', en sekvens der viser, at Nixon har været direkte indblandet i at dække over skandalen.
Stillet overfor en truende rigsretssag vælger Nixon at gå af den 9. august. Hans efterfølger bliver vicepræsident Gerald Ford, der som én af sine første handlinger bruger sin præsidentielle magt og benåder Nixon for alle anklager.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




