Ved midnat den 31. juli 2007 slutter den længste militære operation i den britiske hærs historie: Den militære tilstedeværelse i Nordirland, også kaldet Operation Banner

Operationen begynder i august 1969 som svar på de stadig stærkere spændinger mellem på den ene side unionister og loyalister, der er tilhængere af Nordirlands fortsatte tilknytning til det britiske imperium og forskellige irske grupper, der er modstandere af det britiske overherredømme, med den Irske Republikanske Hær (IRA) som den mest fremtrædende.
Den britiske regering frygter, at den irske modstand med tiden fuldstændigt skal undergrave den lokale probritiske regerings myndighed. Samtidig er de protestantiske unionisters overgreb imod civile irere, først og fremmest katolikker, blevet et politisk problem for regeringen i London.
I starten bliver det britiske militær budt velkommen af mange almindelige nordirere i håb om, at militærets tilstedeværelse kan stoppe unionisternes overgreb. Men soldaterne er langt fra neutrale i konflikten. Stemningen vender for alvor efter, at militæret har holdt det katolske kvarter omkring Fall Road i Belfast under belejring i tre dage i maj 1970 og arresteret i hundredvis af uskyldige.
Fra da af betragter de fleste irere britisk militær som stående på ikke bare den nordirske regerings side men også på unionisternes. Hærens fornemmeste opgave er at udrydde IRA, og den skyr ingen midler for at nå målet. De følgende 30 års konflikt bliver kendt som 'The Troubles' ('Problemerne'), og de mange gensidige angreb koster over 2000 civile og mange hundrede af de stridende parter livet og over 100.000 er blevet såret.
Militæret selv går ikke ram forbi, ved Operation Banners afslutning har indsatsen kostet 763 dræbte og mere end 6000 sårede.
Med 'Langfredagsaftalen' den 10. april 1998 bliver der endeligt sat en stopper for striden. Selvom aftalen efterkommer næsten alle unionisternes krav, er det Demokratiske Unionist Parti det eneste parti i det nordirske parlament, der modsætter sig aftalen. For de unionistiske terrorgrupper er kampen dog tabt, og den voldelige del af kampen om Nordirlands fremtid finder sin afslutning.
Alligevel bliver det britiske militær i Nordirland i endnu næsten ti år for at 'beskytte fredsprocessen'. Fra 2005 begynder tilbagetrækningen af styrkerne for alvor, og i dag for ét år siden slutter Operation Banner efter 38 år. Tilbage bliver kun en mindre styrke uden tunge våben.
I den officielle rapport om operationen erkender militæret, at det ikke kunne vinde kampen imod IRA militært, men at fredsaftalen og den efterfølgende afvæbning af IRA har gjort operationen til en succes. USA har siden brugt erfaringerne fra Operation Banner i deres forsøg på at skabe 'fred' i Irak.