Reagan fyrer alle 11.345 mennesker, der ikke er mødt på arbejde og udelukker dem fra alle offentlige stillinger i tre år

Den 5. august 1981 griber USA`s præsident Ronald Reagan ind i en strejke blandt flyveledere og trafikkontrollører i landets lufthavne med én af de største massefyringer nogensinde i den amerikanske statsadministration.
Strejken er startet to dage før på initiativ af Professional Air Traffic Controllers Organization (PATCO), der siden 1968 har organiseret en stor del af USA`s trafikkontrollører. Allerede året efter oprettelsen vinder organisationen sin første store sejr med den såkaldte sickout.
USA`s lovgivning forbyder offentlige fagforeninger at organisere strejker. Da PATCO`s lønkrav bliver afvist af staten, melder PATCO`s medlemmer sig syge og lammer en stor del af lufttrafikken. Denne første aktion skaffer trafikkontrollørerne en ti procent lønstigning, og PATCO bliver anerkendt som hovedforhandlingspartner.
Ved præsidentvalget efteråret 1980 bryder PATCO med den traditionelle kurs blandt USA`s fagforeninger, da de anbefaler til at stemme på republikanernes præsidentkandidat Ronald Reagan frem for den demokratiske modkandidat, præsident Jimmy Carter. Den beslutning, fortryder PATCO`s ledelse senere bittert. Reagan vinder valget, men fra starten er hans præsidentperiode præget af forværring af den Kolde Krig og sociale konflikter.
I sommeren 1981 bryder overenskomstforhandlingerne mellem PATCO og Reagan-administrationen sammen. Især flyvelederne mener, at deres lange arbejdstid og høje stressniveau truer flysikkerheden i en tid med stadig mere lufttrafik.
Ændringer i lovgivningen har gjort det lettere for arbejdsgiverne at fyre ansatte på grund af sygdom, så PATCO kan ikke gentage 'sickout'. 3. august sender PATCO derfor over 13.000 medlemmer i en ulovlig strejke med krav om bedre løn og en 32 timers arbejdsuge. Svaret kommer prompte: Selv om over 80 procent af lufttrafikken er normal, erklærer præsident Reagan, at strejken er 'en trussel mod den nationale sikkerhed' og beordrer alle strejkende tilbage til arbejdet indenfor 48 timer.
Kun cirka 1500 efterlever ordren, og ved fristens udløb 5. august slår Reagan til. Han fyrer alle 11.345 mennesker, der ikke er mødt på arbejde og udelukker dem fra alle offentlige stillinger i tre år. De ledige stillinger bliver besat af alle former for lufthavnspersonale der er til at få fat i. Dermed har Reagan præsident undergravet PATCO`s muligheder for at forhandle løn og arbejdsvilkår. Den eneste fagforening der anbefalede Ronald Reagan som præsident, bliver opløst af ham selv lidt over ét år senere.
Massefyringerne af trafikkontrollørerne danner inspiration for senere indgreb i faglige konflikter og spiller en vigtig rolle i Reagan-periodens svækkelse af USA`s bevægelse.