Den 27. august 1928 sætter repræsentanter for 15 lande deres underskrift på en aftale i den franske hovedstad Paris. Den såkaldte Kellogg-Briand Pagt er et meget usædvanligt stykke papir, der for første gang nogensinde forsøger helt at forbyde krig

Europa slikker stadig sårene efter de frygtelige massakrer under Første Verdenskrig, og mange sætter deres lid til den nye store internationale sammenslutning Folkeforbundet til at sikre verden imod endnu en storkrig.
Det første initiativ kommer fra Polen, der i 1927 stiller forslaget om en international pagt imod krig i Folkeforbundet. Det forslag bliver både afvist og latterliggjort af blandt andre Frankrig. I stedet begynder den franske udenrigsminister Aristride Briand forhandlinger med sin amerikanske kollega Frank B. Kellogg om en fredspagt mellem USA og Frankrig.
Franskmændene er blevet nervøse over det stadig bedre forhold mellem USA og arvefjenden Storbritannien. Den amerikanske regering har imidlertid ikke nogen interesse i for tid og evighed at fraskrive sig retten til at gå i krig, så resultatet bliver så vagt formuleret, at det mest har symbolsk betydning.
Ovenpå afslutningen af aftalen mellem Frankrig og USA tager udenrigsminister Kellogg initiativ til en stor fredskonference uden om Folkeforbundet, og det er disse forhandlinger, der den 27. august 1928 resulterer i den første internationale aftale, der forbyder enhver form for angrebskrig.
Aftalen får navn efter de to udenrigsministre, der sjovt nok hele tiden har været modstandere af bindende aftaler imod krig. De to herrer mener dog, at de har sikret sig på ét væsentligt punkt: Sovjetunionen er ikke blevet inviteret med til forhandlingerne og kommer aldrig til at skrive under på pagten og er således lovligt mål for fremtidige angreb.
I praksis kommer Kellogg-Briand Pagten aldrig nogensinde til at forhindre en krig, selvom 62 lande, inklusive alle de vestlige stormagter og Japan med tiden skriver under. Den vigtigste betydning får pagten først efter Anden Verdenskrig, hvor den bliver brugt til at dømme de ansvarlige for at starte krigen.
I sidste ende bliver pagten afløst af FN`s charter, der endeligt gør det i strid med international lov at angribe og erobre et andet land. Nu mangler det bare, at stormagterne begynder at efterleve de internationale regler.