På tre dage regner 14.000 granater og hundredvis af raketter ned over byen. 2000 mennesker bliver dræbt og 30 procent af Københavns huse brænder ned

For kongeriget Danmark er den 2. september 1807 en sort dag. Dagen markerer ét af lavpunkterne for dansk udenrigspolitik og for drømmen om Danmark som en militær stormagt. Resten af verden gør dog også klogt i at huske datoen. Det er nemlig dagen for verdenshistoriens første terrorbombardement af en civilbefolkning.
Optakten til den sorte dag ligger i de forudgående års voldsomme konflikter mellem de europæiske stormagter. Den danske konge Christian VII er sindssyg, og den gruppe adelsfolk, der leder i hans sted har været uforsigtige nok til at indgå en flådeaftale med Prøjsen og Rusland om at erklære sig 'bevæbnet neutrale' i forhold til Storbritanniens krig imod det revolutionære Frankrig.
Den mægtige danske flåde er den eneste, der kan udfordre det britiske imperiums overlegenhed på havet, hvad briterne selvfølgelig ikke finder sig i. Efter langvarige forhandlinger beslutter det britiske admiralitet at gøre det af med den danske flåde én gang for alle. Den 2. april 1801 besejrer og erobrer en britisk eskadre den danske flåde ved Slaget på Reden.
Det får dog ikke de danske adelsmænd til at trække følehornene til sig, og regeringen får hurtigt lagt sig ud med både Napoleons Frankrig og Storbritannien.
Via en række efterretningsrapporter, der er cirka ligeså nøjagtige som CIA`s rapporter om irkaiske masseødelæggelsesvåben, bliver den britiske krigsregering overbevist om, at Napoleon planlægger en invasion af Danmark for at tvinge danskerne til at gå ind i krigen mod Storbritannien. I løbet af foråret 1807 begynder den britiske hær og flåde at forberede en invasion, der skal tvinge regeringen i København til at føje briternes vilje.
Størstedelen af den danske hær befinder sig i Sønderjylland for at beskytte landet mod franskmændene, så da den britiske flåde lander på Sjælland 16. august, tager det ikke imperiets soldater mange minutter at gøre det af med garnisonen i Køge. I løbet af få dage er København under belejring.
Da danskerne stadig nægter at overgive sig beslutter den britiske kommandør Arthur Wellelsly at tage drastiske midler i brug. Den 2. september begynder briterne at bombardere den forsvarsløse by både fra landjorden og fra havet. I løbet af tre dage regner 14.000 granater og hundredvis af raketter ned over byen. 2000 mennesker bliver dræbt og 30 procent af Københavns huse brænder ned i dette verdens første terrorbombardement.
Den 7. september overgiver danskerne sig betinglsesløst, og den britiske flåde sejler hjem med resterne af den danske flåde.