Cykeldemo for miljøet lørdag 6. september.
Initiativet Bæredygtighed NU! er en sammenslutning af partier og organisationer, der kæmper for en miljøvenlig og bæredygtig udvikling under parolerne: * Reducer CO2-udslippet! * Sats på vedvarende energi - ikke atomkraft! * Bedre og billigere kollektiv trafik!
Formålet er at danne en bred sammenslutning af organisationer og partier, der kan enes om, at en bæredygtig og miljøvenlig udvikling er af afgørende betydning for vores fremtid.
Derfor arrangerer Initiativet Bæredygtighed NU! en cykeldemonstration fra Holbæk til København den 6. september for at gøre politikere såvel som medborgere opmærksom på, at miljøet bør være et vigtigt emne på den politiske dagsorden.
Cykeldemonstrationen er oprindeligt inspireret af atommarcherne, der samlede tusindvis af mennesker, der også gik fra Holbæk til København.
Den første cykeldemonstration blev - med succes - afviklet sidste år den 22. september.
Cykeldemo 2008 kæmper for: * Billigere og bedre kollektiv trafik - et attraktivt alternativ til bilen. * Reducer CO2-udslippet. Sats på vedvarende energi - ikke atomkraft. * Ny international miljøaftale - USA skal tage sin del af ansvaret.
Demonstrationen starter lørdag den 6. september klokken 10 på Markedspladsen i Holbæk og gør stop ved Gimle i Roskilde og på Axeltorv i København, alle steder med taler og underholdning.
Cykeldemo 2008
Markedspladsen, Holbæk - lørdag 6. september kl. 10
Se udførligt program på: www.cykeldemo.blogspot.com
Initiativet Bæredygtighed NU!
Alle velkomne til at blive en del af Initiativet Bæredygtighed NU!
Disse organisationer er i dag medlem: SFU i Odsherred og Holbæk, SUF i Roskilde og Holbæk, Enhedslisten i Holbæk, København, Roskilde og Albertslund, SF i Holbæk og Odsherred.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278