Den 18. september 1943 giver den tyske fører Adolf Hitler ordre til, at samtlige jøder i Danmark skal deporteres til koncentrationslejre i Tyskland

Det er kun tre uger siden, at det forbilledlige samarbejde mellem Danmarks regering og den tyske besættelsesmagt er brudt sammen. Nu skal Danmark for alvor mærke, hvad det vil sige at være under nazistisk besættelse, og jøderne er ét af de første mål.
Hidtil har de omkring 8000 jøder haft en relativt sikker tilværelse i Danmark fri for den værste de forfølgelser, der har ramt ikke jøder og alle former for 'afvigere' samt politiske modstandere i de nazistisk besatte områder. I 'mønsterprotektoratet', Danmark har tyskerne overladt den politiske styring til en dansk koalitionsregering, mens den tyske Værnemagt bruger landet som spisekammer og rekreationsområde for krigstrætte soldater på orlov.
På politisk har samarbejdet fungeret glimrende, og de danske politikere tænker ikke to gange, da tyskerne i juni 1942 kræver kommunistpartiet opløst og danske kommunister anholdt. Folkestrejkerne i sommeren 1943 tvinger imidlertid regeringen til at gå af, og derfor bliver indfangningen af de danske jøder i det store og hele overladt til Værnemagten og nogle få danske medløbere.
Befolkningen er til gengæld grundigt trætte af nazisternes optræden, ikke mindst ovenpå folkestrejkerne, og mange er mere end villige til at stoppe tyskerne. I længere tid har modstandsbevægelsen forberedt sig på, at tyskerne ville gå efter jøderne og har skaffet garantier for, at Sverige vil tage imod eventuelle jødiske flygtninge fra Danmark.
Da anholdelserne for alvor begynder 1. oktober, er 'høsten' for nazisterne derfor ikke imponerende. I alt bliver cirka 450 jøder fanget og deporteret i månederne efter, langt hovedparten af de danske jøder bliver skjult i private hjem, og over 1400 bliver sendt til Sverige i små fiskekuttere og motorbåde.
For de, som bliver sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet, lykkes det at få tyskerne til at acceptere, at de får tilsendt nødhjælpspakker, noget der ellers er forbudt. Selv om forholdene stadig er grusomme, slipper de fleste af de tilfangetagne jøder levende igennem, indtil de bliver hentet til Sverige af Folke Bernadottes hvide busser i 1945.
Danskernes indsats for at redde jøderne kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til at få Danmark anerkendt som allieret ved krigens afslutning. Regeringens og Folketingets samarbejdspolitik har været en skamplet på landets omdømme, men befolkningens modstand har trods alt reddet æren.