23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Pensionisternes Hobbyklub

KØBENHAVN - Pensionisternes Hobbyklub

Torsdag, 18. september, 2008, 00:00:00

Ny sæson i Pensionisternes Hobbyklub af 1965

af Ove John Nielsen
Pensionisternes Hobbyklub af 1965 starter 24. september i 'Bryghuset'. Denne dag er en onsdag, fordi det igennem en lang årrække har været klubbens mødedag. At vi også i denne sæson holder til i Bryghuset i Trekronergade skyldes en solidarisk holdning hos 3F`s fagforeninger, der har hjemme der.
Vort program omfatter aktuelle temaer med et summemøde den 24. september som start, hvor medlemmerne udveksler sommerminder - og måske feriebilleder. Klubben er - og har fra sin start altid været - en integreret del af den danske venstrefløj med nær kontakt til de progressive kræfter i fagbevægelsen.
Interesserede er velkommen til at møde klokken 11.30 hver onsdag. Vi begynder med spisning af snitter, som købes til overkommelig pris, ligesom der kan købes øl og vand til spotpris. Klokken 12 får indlederen til dagens tema ordet i cirka en time. Efter en kort pause åbnes der for spørgsmål om emnet. Vore vedtægter åbner mulighed for, at gæster kan komme to gange for at 'mærke atmosfæren'. Kommer de fortsat, forventes det, at de melder sig ind i klubben. Vort kontingent er 150 kroner per år.
Ud over de ugentlige møder arrangerer klubben hvert år en tur til et passende mål for en bustur med indlagt krobesøg, som vil omfatte en rigtig krofrokost. I lighed med i fjor vil klubben til maj næste år besøge 'Heideruh' i Nordtyskland nær Lüneburger Heide. Stedet er det eneste antifascistiske feriehjem i hele Tyskland. I Arbejderen har der tidligere været en artikel om stedet.

Trekronergade 26, Valby
hver onsdag kl. 11.30

Program
24. sept.: Summemøde
1. okt.: Ulla Nørgaard om kolonihavebevægelsens historie i Danmark.
8. okt.: Flemming Street om Cambodja før og nu.
15. okt.: Anette Nielsen om Rød Sommerlejr 2008.
22. okt.: Ole Ergmann om konsekvenser af hjerneskader.
29. okt.: Gule ærter - husk jeres egen snaps!
5. nov.: Leif Monnerup synger og spiller.
12. nov.: Agnes Ruben om danske jøders flugt til Sverige i 1943.
19. nov.: Jan Mathisen om situationen i Palæstina.
26. nov.: Sæsonafslutning

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. sep. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder