23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

23. september 1868 - Puerto Rico erklærer selvstændighed

23. september 1868 - Puerto Rico erklærer selvstændighed

Tirsdag, 23. september, 2008, 00:00:00

På denne dag for 140 år siden starter det endelige opgør med den spanske kolonimagt i den lille caribiske østat, Puerto Rico. Øen ligger øst for Haiti og er den mindste af de store caribiske øer

Puerto Rico bliver spansk koloni i 1508, kun 15 år efter Cristbal Colns (Columbus) første ankomst til Amerika. I de første årtier af det 16. århundrede bliver der opbygget en økonomi i Puerto Rico baseret på produktionen af sukkerrør, og antallet af afrikanske slaver runder 15.000 i 1560. Senere overgår hovedproduktionen imidlertid til læder., som på naboøen mod vest, Santo Domingo.
Det kommer til mange slaveoprør, blandt andet i 1822, 1826, 1843 og 1848. Desuden bliver øen mange gange udsat for angreb fra engelske, hollandske og franske søfolk og pirater (hvilket kommer ud på det samme).
Selvstændighedskampene i Latinamerika fra begyndelsen af 1800-tallet får også konsekvenser i Puerto Rico. I 1812-40 gennemføres en administrativ reform, og den selvstændighedsbevægelse, der udvikles, bliver voldsomt slået ned af spanske styrker.
Fem år før ophævelsen af slaveriet fører en gruppe patrioter anført af Ramn Emeterio Betances i 1868 oprøret videre. I byen Lares proklammeres den 23. september 1868 Puerto Ricos selvstændighed og der indledes en væbnet kamp for at befri øen. Patrioterne bliver besejret, men 'opråbet fra Lares' fører til den puertoricanske nations fødsel.
I de efterfølgende år vokser selvstændighedsbevægelsen. I 1897 rejser cubanerne sig til kamp mod den spanske kolonimagt anført af José Mart’, og oprøret spreder sig til Puerto Rico. USA blander sig i krigen og fremskynder Spaniens nederlag, men Puerto Rico bliver besat og dermed er en koloniherre blot erstattet med en anden.
Årsagen til besættelse er øens strategiske betydning som den yderste af de store øer ud mod Atlanterhavet.
Gennem hele det 20. århundrede har der været talrige og ofte meget voldelige konflikter mellem USA og befolkningen på øen. Den dag i dag har Puerto Rico reelt kolonistatus i forhold til USA selvom der er en vis grad af selvstyre. Den politiske debat og kamp drejer sig om selvstændighed eller optagelse i USA som den 51. stat.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. sep. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder