23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HILLERØD - Cubansk kultur- og filmfestival

HILLERØD - Cubansk kultur- og filmfestival

Onsdag, 24. september, 2008, 00:00:00

Slotsbio lægger op til fem fantastiske cubanske film- og kulturoplevelser med duft, smag og lyd... og der må danses til

Fra onsdag den 1. oktober til og med søndag den 5. oktober ruller en cubansk kultur- og filmfestival i Slotsbio i Hillerød.
Fem film, tapas og cubanske drinks. Festmiddag, besøg af film-mand fra Cuba og Cubas ambassadør i Danmark.... og ondt i benene lørdag aften, hvor et seksmands orkester spiller cubanske rytmer.
Slotsbio har inviteret næstformanden for Cubas filminstitut (ICAIC), Luis Alberto González Nieto, som vil være med til at åbne festivalen onsdag klokken 19.
Onsdagens film er den kendte 'Jordbær og Chokolade' fra 1993, som har danske undertekster. Det er en film om at være tro og utro - både i politisk og seksuel forstand. Om kærlighed og venskab.
Entre er 100 kroner og foruden filmen får man tapas og en drink.
Torsdag vises filmen 'A man of success' med engelske undertekster. Fredag 'Vampyrer i Havanna - engelske undertekster og søndag musikfilmen EL Benny om Cubas legendariske sanger og musiker Benny Moré, som levede sit omtumlede liv før, under og efter Cubas revolution i 1959.
Lørdag lægges der op til en gallaaften, som starter klokken 18 i sognegården med cubansk festmiddag. Derefter filmen The Beauty of Alhambra, cubansk film fra 1989. Fra klokken 22 er der hygge og musik i caféen, hvor et cubansk seks mandsorkester spiller op.
Kultur- og filmugen arrangeres i et samarbejde mellem den cubanske ambassade, Det cubanske Filminstitut og Slotsbio. Det bliver støttet af Hillerød Kommune, Det danske Filminstitut og Fagforeninger.
I dagtimerne vises der en række særdeles interessante dokumentarfilm og animationsfilm. Se programmet på hjemmesiden.
Arrangørerne opfordrer interesserede til at bestille billetter via hjemmesiden, da der er stor interesse og fare for, at der snart er udsolgt nogle aftener.
Læs mere om hele programmet og bestil billetter på www.slotsbio.dk

Slotsbio i Hillerød, Frederiksværksgade 11C i Hillerød fra onsdag den 1. oktober til søndag den 5. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. sep. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder