For Lakota-Indianerne, er klippen, hvor de fire præsidenter hugges ud, kendt som ¤¤De Seks Bedstefædre¤¤

Den 4. oktober 1927 begynder den amerikanske billedhugger Gutzon Borglum sit største værk. Med hjælp fra hundredvis af arbejdere begynder han møjsommeligt at omforme et gigantisk klippemassiv i et relativt øde område kaldet 'Black Hills' i staten South Dakota i USA.
Klippen som Borglum arbejder på bliver i daglig tale kaldt 'Mount Rushmore' efter en advokat fra New York, der 'opdagede' den i 1885. For områdets oprindelige indbyggere, Lakota-Indianerne, er klippen kendt som 'De Seks Bedstefædre', og de er langt fra begejstrede for projektet, der for altid skal omdanne klippen til et symbol på kolonisternes overherredømme.
Idéen til Mount Rushmore kommer fra historikeren Doane Robinson, der i 1923 kommer med forslaget om en gigantisk skulptur, der skal hylde 'Nationens Fædre', det vil sige en række af de mere prominente amerikanske præsidenter. Skulpturens formål er meget enkelt: Trække turister til det fattige South Carolina og udgøre symbol, der kan markere staten overfor omverdenen.
Robinson får hurtigt overtalt Borglum til at udføre arbejdet. Efter et par års intenst lobby arbejde lykkes det også at opnå kongressens tilladelse, og arbejdet med det enorme billedskærearbejde kan begynde den 4. oktober 1927. Som motiv har Borglum valgt at portrættere to af de såkaldte 'Founding Fathers' fra USA`s fødsel: George Washington og Thomas Jefferson. De får følgeskab af Abraham Lincoln fra Borgerkrigens tid og Theordore Roosevelt fra tiden omkring Første Verdenskrig. Fra starten har det været meningen, at samtlige præsidenter skal afbildes i halv figur med hele overkroppen synlig, men pengemangel begrænser projektet til 'kun' at omfatte 18 meter høje hoveder skåret ud i klippevæggen.
Arbejdet står på helt frem til oktober 1941. Borglum selv er død kort inden færdiggørelsen af arbejdet, og i mellemtiden har man anlagt en mindepark centreret omkring Mount Rushmore.
Allerede inden færdiggørelsen er mindesmærket blevet et enormt tilløbsstykke, der tiltrækker millioner af patriotiske amerikanere, der er begejstrede for det pompøse monument. Knap så begejstrede er derimod den lokale Lakota stamme. De betragter klippen som en helligdom og et vigtigt historisk mindesmærke for deres frihedshelt 'Crazy Horse', der blandt andet spillede en væsentlig rolle i sejren over general Custer i slaget ved Little Big Horn i 1876. Ifølge Fort Laramie Traktaten fra 1868 har Lakotaerne faktisk ejendomsretten over Mount Rushmore, men siden 1870`ernes indianerkrige, har den amerikanske stat holdt området besat.
For Lakotaerne er Borglums kunstværk et symbol på de hvide kolonisters undertrykkelse, og de har flere gange afholdt protestaktioner og besat klippen. Under en aktion i 1971 omdøber de klippen til 'Mount Crazy Horse', og en lokal shaman kaster en forbandelse over både Mount Rushmore og den amerikanske stat.
I 2004 bliver et medlem af Lakota-stammen første gang udnævnt til overformynder for nationalparken, hvor Mount Rushmore befinder sig, og i den forbindelse begyndes også opførelsen af et monument til ære for Crazy Horse tæt ved de fire hvide præsidenter.