Briterne er ikke begejstrede for tanken om, at det bliver de socialistiske ideer hos EAM, der kommer til at sætte standarden i Grækenland

Den 16. oktober 1949 bekendtgør formanden for det græske kommunistparti KKE, Nikolaos Zachariadis, at KKE og den Græske Demokratiske Hær DSE vil indgå en midlertidig våbenhvile i de kampe, der har plaget Grækenland gennem næsten ti år. Dermed afsluttes den græske borgerkrig reelt, for den væbnede kamp bliver ikke genoptaget.
Borgerkrigen har sit udspring i den tyske og italienske besættelse af Grækenland i 1941. Kommunisterne i KKE stiller sig hurtigt i spidsen for modstandskampen, da de danner grundlaget for den brede progressive modstandsorganisation EAM og dens militære gren ELAS.
Frem til besættelsen har grækerne levet under et undertrykkende diktatur ledet af general Ioannis Metaxas og med kong Georg II som statsoverhoved, der nu har oprettet en eksilregering i Egypten med støtte fra Storbritannien.
EAM`s anerkender ikke eksilregeringen. De ønsker et helt andet samfund i Grækenland baseret på demokrati, lige rettigheder for alle og afskaffelse af monarkiet.
I takt med at fascismen bliver trængt mere og mere i defensiven begynder også slagsmålet om, hvordan samfundet skal formes efter krigen. Briterne er ikke begejstrede for tanken om, at det bliver de socialistiske ideer hos EAM, der kommer til at sætte standarden. De stopper gradvist deres støtte til EAM til fordel for de højreorienterede modstandsorganisationer, der bruger det meste tid på at bekrige EAM og ELAS.
Da den tyske besættelse bliver afløst af en britisk i efteråret 1944, står EAM`s tropper i ELAS så stærkt, at de uden problemer kan gribe magten, men det bliver besluttet at indgå i forhandlinger om en demokratisk fremtid for Grækenland.
Da det viser sig, at eksilregeringen ikke har tænkt sig at give indrømmelser til EAM men tværtimod vil bygge sit nye forsvar på de såkaldte 'sikkerheds bataljoner', der har fungeret som fascisternes forlængede arm under besættelsen, bryder kampene ud igen. Fra 1946 befinder landet sig i en egentlig borgerkrig. Den socialistiske side har oprettet en ny enhed, DSE, der fører kampen, men den britiske besættelsesmagt intervenerer til fordel for højrekræfterne med støtte fra USA.
Efter indgåelsen af våbenhvilen bliver det nu forbudte KKE og dets medlemmer forfulgt, henrettet, kastet i koncentrationslejre i deres eget land eller fængslet på øde øer. Samme år indlemmes Grækenland i det nyoprettede NATO.