Enhedslisten, Århus-afdelingen indbyder til et offentligt møde torsdag den 23. oktober fra klokken 19.30 til 21.30 i Frederiksbjerg Beboer- og Kulturhus, Skt. Anna Gade 38-42, om ¤¤finanskrisen - grådighedens pris¤¤
Kom og hør Frank Aaen, der er finanspolitisk ordfører for Enhedslisten i Folketinget, give sit bud på baggrunden for krisen, samt hvad der skal gøres.
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der skal gives statsgaranti til de milliardærer, der allerede har scoret kassen, og som tog chancen for at tjene endnu mere og dermed udløste krisen.
Og Frank Aaen fortsætter:
- Regeringen burde i stedet koncentrere sig om almindelige mennesker, der kommer i klemme på grund af krisen, og som ellers må gå fra hus og hjem eller mister deres arbejde eller pension. Ligeledes etablere ordninger til de erhvervsvirksomheder der rammes af krisen ved blandt andet at igangsætte de lovede renoveringer af skoler og andre offentlige institutioner.
Den finansielle krise er følgen af knap tredive års fejlslagen politik, hvor spekulanterne har fået frit løb, og den finansielle sektor er blevet stadig mere privatiseret og ukontrolleret. Krisen er resultatet af, at grådigheden har fået frit løb, resultatet af at staten og dermed de demokratiske institutioner er blevet sat ud af spil. Bare markedet blev frit, var alt godt. Et slogan som Reagan og Thatcher førte an med.
Skt. Anna Gade 38-42, Århus
torsdag 23. oktober kl. 19.30
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278