Planen for morgendagens ¤¤Luk-lejren aktion¤¤ ved Sandholmlejren er klar og velovervejet, lover arrangørerne
Man samles ved Allerød Station klokken 12.00. Her mødes folk, der kommer fra alle steder i landet. Der vil være busser fra Jylland, Fyn, Sjælland og København.
Demonstration: Når alle er samlet, går vi sammen i én stor demonstration ud mod lejren ad Sandholmgårdsvej. Demonstrationen er anmeldt til politiet og altså lovlig. Der vil være lydvogne med taler og musik og en masse mennesker med bannere, fest og farver og god energi.
Vi har ret til at forsamle os og demonstrere. Demonstrationen er anmeldt. Bliver demonstrationen mod al forventning stoppet og forhindret i at gå videre af politiet, bevæger vi os mod lejren ad alternative ruter - der vil blive signaleret tydeligt til alle deltagere i demonstrationen, hvilke ruter der er tale om.
Der er cirka 3,5 kilometer fra Allerød Station til Sandholmlejren, og vi vil gå i et roligt tempo. Det er en god idé at tage gode sko på og huske en flaske vand og måske en madpakke.
Fest ved Sandholmlejren: Når vi ud på eftermiddagen når frem til Sandholmlejren, vil hoveddemonstrationen gøre holdt på parkeringspladsen foran lejrens hovedindgang. Her vil der være taler, mad og masser af musik.
Aktionen går i gang: På et tidspunkt vil aktivister, der vil være med til at klippe eller hive hegnet ned, bryde ud af hoveddemonstrationen og begynde den civile ulydighedsbaserede del af aktionen. Det vil blive signaleret tydeligt, når denne del af aktionen begynder. Således kan alle vide, hvor de skal placere sig, hvis de vil være med til at konfrontere hegnet eller vil blive i den stillestående demonstration, som fortsætter under hele aktionen.
Lejren lukkes - ved at åbnes op.
Donwload kampagneavisen nedenfor (15MB)
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278