Helene Caprani har besøgt Venezuela og Cuba. På næste tirsdag viser hun billeder og fortæller om mødet med det nye Latinamerika i Kolding
Noget nyt og fantastisk udvikler sig i Latinamerika. En ventrebølge ruller med forskellige styrke i en lang række lande i Mellemamerika, Caribien og Sydamerika.
Flere mennesker får et bedre liv i Bolivien, Honduras, Nicaragua, Brasilien og andre lande. De lærer at læse og skrive. De får en bedre ernæring og flere får adgang til læger. Operation Mirakel, som den kaldes, har nu opereret øjnene på næsten 1,5 millioner fattige latinamerikanere.
Mange mennesker - også i Europa og i Danmark - ser med ny forhåbning mod Latinamerika.
To af de lande, som spiller en helt central rolle i denne venstrebølge er Cuba og Venezuela.
I december 2007 besøgte en gruppe danskere Venezuela og Cuba. De var med på en solidaritetsrejse organiseret af Dansk-Cubansk Forening, og Helene Caprani var en af rejselederne.
Tirsdag den 11. november klokken 19 viser hun billeder og fortæller om oplevelser og erfaringer fra denne rejse på et offentligt møde i Kolding.
'Hvor går Cuba og Venezuela hen, og hvad betyder ALBA?' lyder overskriften over det offentlige møde, der foregår i Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27 i Kolding.
ALBA er en aftale om samarbejde og solidaritet, samt om handel til gensidig fordel, som indtil videre omfatter fem lande; nemlig Cuba, Venezuela, Bolivia, Nicaragua, Dominica og Honduras.
Alle er velkomne til mødet. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig, oplyser arrangørerne, som er den lokale afdeling af Dansk-Cubansk Forening.
Tirsdag den 11. november kl. 19.00 i Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, Kolding.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278