21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Klimatopmøde

KØBENHAVN - Klimatopmøde

Torsdag, 06. november, 2008, 00:00:00

Endagsseminar lørdag 8. november. Tilmelding haster

Klimabevægelsen, NOAH, Levende Hav, DEO (Oplysningsforbundet Demokrati i Europa) arrangerer et endagsseminar lørdag den 8. november - et 'klimatopmøde': Hvordan kan vi gøre en forskel?
Seminaret finder sted i VerdensKulturCentrets café, Nørre Allé 7, og det starter klokken klokken 10.
Entréen er 75 kroner, som dækker frokost og et stykke kage. Tilmelding er påkrævet - se nederst!
Arrangørerne skriver blandt andet:
Bliv opdateret på den seneste udvikling på klimaområdet - globalt såvel som i Danmark. Vi sætter klimaet til debat mellem eksperter, politikere og miljøaktivister.
Seminaret skal være en slags forberedelse for deltagerne på en stor begivenhed. I december 2009 afholdes internationalt klimatopmøde i Danmark.
De store spørgsmål er: Hvordan kommer Danmark til at gøre en forskel? Hvad skal vi selv, og hvordan kan vi påvirke EU?
Det er ikke så lidt, der står på spil. Det er de næste skridt efter den seneste internationale klima-aftale, Kyoto-protokollen, der skal forhandles om. At der holdes internationalt klimamøde i København er en stor udfordring, ikke bare for regeringen og Folketinget, men også for de danske miljøorganisationer og andre græsrødder, der vil gøre en forskel.
Der bydes på debat med politikere og replikker fra miljøbevægelserne om krav til Danmark og til EU og om aktiviteter i forløbet til og med klimatopmødet i København, december 2009. Tarjei Haaland, Greenpeace, Stig Melgaard, NOAH, Rasmus Vincentz, Klimabevægelsen, John Holten-Andersen, Civilsamfundets Klimaforum.

Tilmelding påkrævet på www.deo.dk eller 30 54 92 34

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. nov. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder