Mere end et års boykot af USA`s offentlige busselskaber fører endeligt til ophævelse af raceadskillelsen i busserne

Den 13. november 1956 beslutter USA`s højesteret at opretholde en dom fra den føderale distriktsdomstol i Alabama. Det er en af de første store sejre for den farvede befolknings kamp for at blive anerkendt som ligeværdige mennesker.
Som mange andre steder i sydstaterne gælder der i Alabama såkaldte 'segregations-love', der påbyder raceadskillelse på offentlige steder.
Således er de forreste pladser i Mongomerys busser forbeholdt hvide, og bliver disse pladser fyldt op, må farvede passagerer afgive deres sæde bagerst i bussen til hvide. For farvede mennesker, hvoraf de fleste ikke har bil, er opdelingen et af de tydeligste symboler på den racistiske lovgivning i mange delstater.
Borgerrettighedsbevægelsen har længe villet slå til imod opdelingen af busserne med en boykot, men har ventet på den rette lejlighed til at skabe opbakning til aktionen.
Den kommer 1. december 1955, da en vis Rosa Parks nægter at afgive sit sæde i bussen til en hvid mand. Hun bliver efterfølgende anholdt og idømt en bøde på 10 dollar. Sagen vækker stor opmærksomhed, takket være E. D. Nixon, den lokale leder af borgerrettighedsbevægelsen NAACP .
Han sætter hurtigt gang i en boykot af den offentlige transport. Opfordringen om at støtte aktionen bliver hurtigt spredt først og fremmest gennem de sortes kirker. For at sikre så bred opbakning som muligt er kampagnens krav ikke en ophævelse af raceadskillelsen, men kun at hvide ikke skal have forrang.
Den karismatiske præst Martin Luther King Jr. bliver leder af aktionen, og om morgenen den 5. december er alt klar til aktionen. Boykotten bliver en kæmpe succes og sætter busselskaberne i store økonomiske vanskeligheder, for farvede udgør til daglig over 2/3 af passagererne.
Lokalt organiseres der alle former for alternativ transport, så ingen mister deres job, fordi de ikke kan komme på arbejde. Aktionen får stor sympati, også blandt hvide. Sagen vækker opmærksomhed i hele USA, da Martin Luther King bliver anholdt under en blokadeaktion.
Busselskabet, myndighederne og flere racistiske organisationer forsøger med trusler, afpresning og vold at standse boykotten, men uden held. Den 4. juni 1956 erklærer den lokale føderale domstol adskillelsen i busserne for at stride mod forfatningen, og den 13. november stadfæster højesteret dommen.
Busselskaberne må nu sig for kravet om ligebehandling. Boykotten fortsætter til 20. december 1956, over et år efter dens start. Derefter kan folk af alle hudfarver bruge busserne på lige fod.