Den 19. november 1915 bliver den svensk-amerikanske arbejderaktivist Joe Hill henrettet i et fængsel i staten Utah. Hill går over i historien som én af arbejderbevægelsens mest berømte martyrer i USA

Joel Emmanuel Hägglund er født i Gävle i Sverige i 1879, men immigrerer i 1902 til USA for at skabe sig en bedre fremtid som industriarbejder. Her bliver Joseph Hillström, som han nu kalder sig, involveret i faglig organisering.
I 1910 bliver han medlem af den progressive fagbevægelse Industrial Workers of the World (IWW) og begynder at skrive for organisationens avis 'The Industrial Worker'. I årene fremover rejser Hill rundt i USA for at organisere industriarbejdere i IWW. Samtidig skriver han arbejdersange, hvoraf mange er populære i engelsktalende lande den dag i dag.
I starten af 1914 arbejder Hill i Park City, Utah, da begås mord i den nærliggende hovedstad Salt Lake City. Ejeren af en slagterforretning John G. Morrison og hans søn Arling bliver skudt af to maskerede mænd.
Vidner forklarer, at én af morderne er blevet såret, da Arling skød mod ham. John Morrison har tidligere arbejdet som betjent, og politiet formoder, at mordene er en hævnakt. Samme aften som mordene finder sted, besøger Joe Hill en læge i Salt Lake City for at blive behandlet for et skudsår. Hill hævder, at han er blevet såret under et skænderi med en kvinde, som han nægter at opgive navnet på.
Politiets efterforskning af mordsagen går trægt, tolv mænd bliver anholdt, men må løslades på grund af manglende beviser. Så kommer efterforskerne på sporet af Joe Hill, der er kendt af politiet for sit faglige arbejde og må formodes at have et had til politiet. Hill bliver anholdt og anklaget for mordet, selvom han og Morrison aldrig har mødt hinanden. Hills skudsår tages som bevis på hans skyld, selvom lægen forsikrer, at såret viser, at Hill har haft hænderne over hovedet, da han blev skudt.
Den afgørende faktor i sagen bliver hans medlemskab af IWW, som staten mener er en farlig revolutionær organisation. Retssagen mod Hill vækker stor opmærksomhed i fagbevægelsen og i pressen. Da sagen ender i højesteret bliver det en prestigesag for USA`s præsident, Woodrow Wilson, at få Hill dømt. Der er aldrig tvivl om dommens udfald, for Hill nægter stadig at opgive navnet på kvinden, der skød ham.
Den 19. november 1915 bliver Hill henrettet ved skydning. I fagbevægelsen er han siden blevet et symbol på den amerikanske stats overgreb på fagbevægelsen. Hans død skal da også vise sig at være næsten profetisk. I 1917 benytter præsident Wilson USA`s indtræden i Første Verdenskrig som undskyldning til brutalt at slå ned på fagbevægelsen, og især IWW der aldrig fuldstændigt genvinder sin styrke.