På Konsilets tredje dag træder Pave Urban frem for forsamlingen og proklamere en hellig krig imod de vantro, som har ¤¤besat¤¤ det hellige Jerusalem

Det herrens år 1095 går på hæld, og Pave Urban II, der er det meste af Europas religiøse overhoved, har sammenkaldt en stor forsamling af de mægtigste repræsentanter fra den europæiske magtelite i den franske by Clermont.
Kardinaler og biskopper blander sig med fyrster og riddere til det, der kaldes 'Koncilet', det vil sige 'Rådet', hvor de skal diskutere såvel religiøse som politiske spørgsmål, der berører hele kristenheden.
Her i slutningen af det 11. århundrede er stort set hele Europa blevet omvendt til kristendommen. Det betyder, at grænserne i Europa, der har været mere eller mindre flydende siden Romerrigets fald, nu ligger rimeligt fast. Det skaber problemer, simpelthen fordi magten i de kristne riger ligger hos en lille klasse af rytter-krigere, der er begyndt at kalde sig selv 'riddere', og som alle ligger i en mere eller mindre konstant indbyrdes kamp om retten til at udnytte jorden og dem, der dyrker den.
Den megen uro bekymrer Pave Urban, der helst ser, at alle europæiske fyrster arbejder sammen om at gøre hans katolske kirke endnu rigere og mægtigere. Heldigvis har Urban fundet en metode til at forene de uregerlige krigere om et fælles, kristent mål.
Få måneder inden har Urban modtaget et nødråb fra sin værste rival indenfor kristendommen, den byzantinske kejser i Konstantinopel, som beder Paven om hjælp imod de vantro muslimer, der truer hans rige. Urban øjner en chance for ikke blot at skabe ro i sin egen baghave, men også skaffe ham større magt i Østeuropa.
På Koncilets tredje dag, den 26. november, træder Urban frem for forsamlingen og proklamere en hellig krig imod de vantro, som har 'besat' det hellige Jerusalem og nu truer hele Kristendommen med undergang. Han opfordrer alle 'noble kristne mænd' til at 'tage korset' og udslette de ugudelige muslimer.
Der er intet som en ydre fjende, der kan forene en samling mægtige krigere, og Pave Urban er en glimrende taler, så snart lyder råbet 'Gud vil det!' taktfast fra de tusindvis af forsamlede.
Dermed har Urban II skudt det Første Korstog i gang, som skal forvandle Mellemøsten til en permanent slagmark de næste 400 år, uden at det dog gør Europa til et mere fredeligt sted at være af den grund.