Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre markerer menneskeretsdagen med bog om dansk-argentinsk flygtnings retsopgør med tortur
10. december er 60-årsdagen for FN`s Verdenserklæring om Menneskerettighederne.
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og forlaget Tiderne Skifter markerer FN`s menneskerettighedsdag med udgivelsen af 'Den Blå Skygge' af den argentinske journalist Mariano Saravia.
Bogen fortæller historien om dansk-argentineren Luis Urquiza, der i 1980 flygtede til Danmark efter at have været udsat for tortur under Argentinas brutale militærregime.
Da han efter demokratiets genindførelse i Argentina flyttede tilbage til landet med sin familie, opdagede han, at flere af hans torturbødler nu besad topposter. Det har gjort ham til en central skikkelse i det argentinske retsopgør, men også til genstand for dødstrusler, som til sidst har sendt ham i eksil i Danmark for anden gang.
Luis Urquizas historie er den barske fortælling om tortur, smerte og frygt, om uvished og savn, om flugt og eksil, om straffrihed og retsopgør i et demokrati med lig i lasten.
Onsdag den 10. december er der mulighed for at møde bogens hovedperson Luis Urquiza ved to arrangementer.
Klokken 14.00 hos RCT, Borgergade 13: Seminar og pressemøde med Luis Urquiza, der vil fortælle dele af sin barske historie. Mød også journalist Jens Lohmann, der har et indgående kendskab til Argentinas historie, og som har skrevet efterskriftet i Den Blå Skygge, samt RCT`s stifter, Inge Genefke, der vil tale om vigtigheden af et retsopgør. Fri entré.
Klokken 18.30 i Tranquebar Rejseboghandel, Borgergade 14: Journalist Kjeld Koplev interviewer Luis Urquiza. Journalist Jens Lohmann fortæller om bogens baggrund. Oplæsning af dele af Den Blå Skygge.
Hvis man vil være sikker på en plads, er tilmelding nødvendig. Der er fri entré.
* Seminar og pressemøde:
Borgergade 13, Københavnonsdag 10. dec. kl. 14.00
* Interview, oplæsning m.m.:Borgergade 14, Københavnonsdag 10. dec. kl. 18.30* Tilmelding: mail@tranquebar.net eller 33 12 55 12
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278