Få dage efter Japans angreb på den amerikanske flådebase Pearl Habor erklærer Tyskland og Italien krig mod USA
På få dage bliver der afsendt tre krigserklæringer. Den første kommer den 7. december efter Japans overraskende angreb på den amerikanske flådebase Pearl Habor. Da erklærer USA`s præsident Franklin Roosevelt krig mod Japan.
Den 11. december erklærer Tyskland og Italien krig mod USA. For Japan indgik nemlig allerede den 27. september 1940 en pagt med de to europæiske lande, der allerede er dybt begravet i Anden Verdenskrig. Pagten indeholder en såkaldt muskertered, hvor alle tre lande er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis et af dem blev angrebet,
Tyskland har allerede besat store dele af Europa, og i juni 1941 overfaldt Hitlers Nazi-tyskland Sovjetunionen. Italien har blandt andet indtaget Albanien og Grækenland.
Italiens diktator, Benito Mussolini, er først ude, da han fra sin balkon på Plaza Venezia i Rom siger, at magthaverne i pagten af stål er fast besluttet på at vinde.
I Berlin taler Adolf Hitler i Reichstag om, at han har forsøgt at undgå en krig med USA, men ifølge pagten med Tyskland til sammen med Italien at forsvare deres allierede i Japan.
- Efter vi har opnået sejren, vil Tyskland, Italien og Japan fortsætte det tætteste samarbejde med henblik på at skabe en ny og retfærdig orden, lyder det fra Hitler.
Hitler anklager desuden præsident Roosevelt for at have igangsat en kampagne mod Tyskland siden 1937. Roosevelt får også skylden for udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939 og trumfen på Hitlers anklager kommer, da han siger, at USA har planer om at invadere Tyskland i 1943.
Den tyske nazi-fører har været fjendtlig over for USA siden starten af 1930`erne. USA er en ideologisk fjende og er med sine blandede racer ubetydelig.
Hitler satser på at koncentrere kræfterne omkring Sovjetunionen, mens Japan tager sig af USA. Når Sovjetunionen er faldet, vil Hitler tage sig af både Storbritanien og USA efterfølgende.
I USA svarer Roosevelt hurtigt igen. Begge Kongressens kamre vedtager hurtigt krigserklæringer mod Tyskland og Italien uden debat. Året inden har Kongressen vedtaget en lov, der tillader amerikanske soldater at kæmpe over hele kloden.
Og i kølvandet på chokket over Pearl Habor strømmer amerikanerne til militæret for at melde sig som frivilligt til flåden og Marinekorpset, der ikke benytter værnepligtige. Hæren er allerede vokset tifold siden lovens vedtagelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278