Den unge Pio begynder en karriere i postvæsnet, men i sin fritid helliger han sig de store tænkere, som Lassalle, Marx og Engels

Den 14. december 1841 kommer en lille dreng til verden i Roskilde, hans navn er Louis Albert Francois Pio. Faderen er officer, og i sine unge år modtager Louis Pio en solid borgerlig opdragelse.
Den unge Pio begynder en karriere indenfor postvæsnet i København, men i sin fritid helliger han sig de store tænkere. Særligt de socialistiske tanker fra Lassalle, Marx og Engels vækker den unge mands interesse, men i starten føler han sig alene med sine tanker og uden retning i det politiske arbejde.
Pariserkommunen i 1871 kommer som en åbenbaring for Pio, der kort tid efter optager forbindelse med den Socialistiske Internationales tyske afdeling i Geneve.
I København begynder Pio sammen med sin fætter Harald Brix, at udgive 'Socialistiske Blade', der fra juni 1871 bliver til ugeavisen 'Socialisten'. Bladets læserskare vokser støt blandt de københavnske arbejdere, og efter mindre end et år er 'Socialisten' blevet et dagblad.
Hverken 'Socialisten' eller Pio bekender sig til en bestemt ideologisk retning indenfor socialismen. For Pio er det altafgørende den internationale solidaritet og en samling af den internationale arbejderbevægelse til fælles kamp mod kapitalen, der blandt andet viser sig ved hans støtte til de tyske arbejdere i Nordslesvig i deres kamp mod deres danske arbejdsgivere.
I maj 1872 indkalder den socialistiske bevægelse til et stormøde på Fælleden under kampråbet 'Målet er fuldt', men myndighederne forbyder mødet, og arresterer Pio og to andre organisatorer. Det ender i en voldsom kamp mellem arbejdere og beredent politi, kendt som 'Slaget på Fælleden.
I den retssag der følger efter bliver Pio idømt seks års tugthus, men sidder i alt kun tre år. Samtidig bliver den socialistiske bevægelse forbudt, men det lykkes aldrig myndighederne at knække bevægelsen helt.
Da Pio bliver løsladt, møder han en bevægelse i strid med sig selv. Den internationale linje er blevet svækket til fordel for en linje, der ligger tættere op af Lassalles Gotha-program. Selv om Pios internationalister stadig har flertal, er bevægelsen svag og uden gennemslagskraft. Samtidig svækker den tiltagende depression arbejderbevægelsens krav.
I 1877 rejser Pio til USA efter fornyede trusler fra politi og myndigheder. Der fortsætter han stædigt sit arbejde for socialismen, både ved hjælp af bladudgivelser og igennem arbejde med forsøg på at opbygge socialistiske minisamfund. Under dette arbejde dør han af tyfus i Floridas sumpe. I Danmark efterlader Pio sig en vigtig arv i den socialistiske bevægelse: Internationalismen.