9. september 2001: Konspirationsteori eller ubegribeligt fupnummer?

af Helene Meden Hansen
Går du også og tænker over, om angrebet på World Trade Center kunne være en tragisk blanding af magtmisbrug og tilrettelagt fup? Så skulle du deltage i Niels Harrits foredrag om bygning syv den 17. december!
Niels Harrit er professor i kemi ved Københavns Universitet, og her følger en lille forsmag på hans foredrag.
World Trade Center bestod af et kompleks af syv bygninger. De mest omtalte er selvfølgelig de to tårne, bygning et og to. De resterende bygninger tre til syv styrtede også i grus den 11. september 2001. Ganske logisk, vil mange nok mene, eftersom de fleste stod forholdsvis tæt på tårnene og dermed blev kraftigt beskadigede af sammenstyrtningerne.
Men bygning syv er anderledes. Den befandt sig på den modsatte side af gaden, cirka 100 meter fra tårnene. Den blev ikke synderligt beskadiget, hverken af brand eller tryk fra tårnene. Alligevel styrtede den sammen - syv timer senere.
Nårh ja, det var vel bare en lille kontorbygning, tænker de fleste nok! 186 meter høj, cirka tre gange højden på Rigshospitalet, en grundplan på størrelse med en fodboldbane. Inde i bygningen befandt sig ingen mennesker. Til hverdag var bygningen befolket af bankfolk og almindeligt kontorpersonale. Desuden havde Secret Service deres største kontor udenfor Washington DC her, sammen med CIA og forskellige regeringsrelaterede kontorer.
Rapporter har forsøgt at forklare, hvordan bygning syv kunne styrte sammen - og især hvordan den kunne lande præcist i sin egen grundplan uden at ødelægge de omkringstående bygninger. Én forklaring er, at branden fik stålkonstruktionen til at bøje og derefter styrte sammen.
Nu forholder det sig imidlertid sådan, at stålkonstruktioner ikke styrter sammen ved brand. De bliver bløde og bøjer som en hængekøje; det er aldrig set før eller siden i historien, at en stålkonstruktion er kollapset på grund af brand - og slet ikke på kun 6,5 sekunder!
Når man ser det på video og billeder, er det tydeligt, at bygningen falder i det, man kalder 'frit fald'. Det vil sige, at der opstår vakuum inde i bygningen, og sugeeffekten får den til at falde præcist lodret ned. Dette kræver dog, at alle bærende elementer er væk forinden, ellers kan et såkaldt 'frit fald' ikke lade sig gøre. Denne teknik er velkendt, når der foretages 'controlled demolition' - altså kontrolleret sprængning.
Rent videnskabeligt kan det altså ikke lade sig gøre, at bygningen styrter sammen på denne måde, uden at der har været en nøje udtænkt plan for at sænke den samt brugt sprængstoffer.
Men ville man så ikke kunne se disse sprængstoffer gå af? Jo, hvis det var helt konventionelle sprængstoffer som eksempelvis dynamit.
Niels Harrits teori går ud på, at der er brugt såkaldte termitter til at sprænge bygningen. Termitter er et 'sprængstof', som kræver en antænding, og som er i stand til at lave flydende metal, som bliver 2500 grader varmt lynhurtigt. Det flydende metal ødelægger alt på sin vej. Blandet med svovl kaldes det thermater, og denne blanding er i stand til at smelte stål og jern i meget højt tempo.
Indviklet? Ja. Normalt hører dette hjemme under nanoteknologi og er udelukkende noget, militæret råder over.
Det kræver sin professor i kemi at forklare dette, så almindelige mennesker kan forstå det.

Café Underwood
Ryesgade 30 A, København
onsdag 17. dec. kl. 19.30-21.30 Se: www.i11time.dk