19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HELE LANDET - Nej til krig - nej til NATO

HELE LANDET - Nej til krig - nej til NATO

Torsdag, 18. december, 2008, 00:00:00

Kampagnen ¤¤Nej til krig - nej til NATO¤¤ vil sætte NATO`s udvikling under lup og dansk sikkerhedspolitik til folkelig debat

af Lene Junker
Den internationale kampagne 'Nej til krig - nej til NATO' er nu i gang i Danmark i et samarbejde mellem en række fredsorganisationer.
Der er brug for en debat om NATO`s udvikling siden Murens fald og Den Kolde Krigs afslutning. NATO`s 60-års-jubilæum i april 2009 er en god anledning.
Warszawapagten er nedlagt. NATO, derimod, har ekspanderet, oprustet og startet nye krige. NATO førte krig på Balkan i 1999 og kaldte det en 'humanitær krig'. NATO fører stadig krig i Afghanistan og kalder det en 'krig mod terror'. NATO ekspanderer mod øst med risiko for, at nye krige bryder ud, og kalder det at sikre 'demokratiet'. NATO`s støtte til USA`s stjernekrigsprojekt kaldes et 'missilforsvar mod slyngelstater'. Oprustning og krig kan ikke sikre menneskeliv. Oprustning og krig stopper heller ikke terrorisme. Det er både forkerte og farlige metoder.
Kampagnen 'Nej til krig - nej til NATO' vil sætte NATO`s udvikling under lup og dansk sikkerhedspolitik til folkelig debat. Vi vil fokusere på velfærd og nedrustning herhjemme, dialog og global retfærdighed.
Kampagnen vil holde offentlige debatmøder i København, Århus og Odense i løbet af januar 2009. Der udgives en kampagneavis som middel til at oplyse og skabe debat. Der afholdes demonstration i København den 21. marts 2009. Vi arrangerer fælles transport til modtopmøde og demonstration i Strasbourg i starten af april 2009 i forbindelse med NATO`s 60-års-jubilæums-topmøde.

www.nejtilkrig.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. dec. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder