Danmark er blevet et land, hvor den politiske uanstændighed bliver større og større. Lad os sammen tænde lys i mørket, opfordrer Jørgen Bache
Mange mennesker er vrede over myndighedernes behandling af flygtninge og indvandrere. 'Danskere for et anstændigt Danmark' er en bevægelse, der vokser op nedefra med organiserede og spontane aktiviteter.
Således har Jørgen Bache på egen hånd taget initiativ til en lys-demonstration på Christiansborg Slotsplads lørdag den 10. januar klokken 16.
'Tag et lys eller en fakkel med, så kan vi sammen kan tænde lys i mørket', skriver Bache i en kædemail, der i denne tid hvirvler rundt på internettet. Heri hedder det videre:
'Danmark er de senere år blevet et land, hvor den politiske uanstændighed bliver større og større. Vi har med 'tålt-ophold-sagen' nået smertegrænsen. Det er blevet for svært at gøre ingenting!
Vi kan nævne flere forhold, hvor politikerne har bragt os ud på et skråplan, men lad os blot holde os til disse fire:
* Politikere, der presser landets domstole.
* Politikere, der dømmer folk, som selv domstolene - når det drejer sig om administrative udvisninger - ikke har dømt.
* Politikere, der accepterer, at familier i mange år har at leve i Sandholmlejren, og dermed også accepterer, at børn lever deres barndom her.
* Politikere, der er ligeglade med en højesteretsdom og underminerer ombudsmandsinstitutionen.
Vi ønsker et Danmark, hvor vi kan se os selv og andre i øjnene - det skal blive attraktivt igen at føle sig som dansker!'
Christiansborg Slotsplads lørdag 10. januar kl. 16
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278