Den første organiserede fagbevægelse spirer frem efter 1900, under det hemmelige politis beskyttelse, da indenrigsministeriet mener det er bedre at lade arbejderne organisere sig under kontrollerede forhold

Den 8. januar 1905 finder en massakre sted i den russiske hovedstad Petrograd. Flere hundrede strejkende arbejdere i demonstration bliver mødt af geværkugler fra tzarens tropper, der bevogter Vinterpaladset.
Begivenhederne på 'Den Blodige Søndag' er for alvor med til at sparke revolutionsåret 1905 i gang.
Siden begyndelsen af 1890`erne har der foregået en massiv industrialisering i storbyerne i det vestlige Rusland. En enorm arbejderklasse lever stuvet sammen under dårlige forhold, de fleste af dem i dyb fattigdom.
I tzar Nikolaj II`s regering har man dog ikke den store forståelse for den fremvoksende klasse. I Rusland er forholdet mellem arbejder og direktør stort set det samme som det forhold, der eksisterer på landet mellem fæstebonde og godsejer. Rusland er stadig et helt igennem feudalt samfund.
Heller ikke blandt arbejderne hersker der den store klassebevidsthed.
De fleste arbejdere ser stadig sig selv som bønder, der er flyttet til byen, og deres respekt og underdanighed overfor tzaren er næsten grænseløs. Alligevel begynder den første organiserede fagbevægelse at spire frem i årene efter 1900, under det hemmelige politis beskyttelse, da man i indenrigsministeriet mener, at det er bedre at lade arbejderne organisere sig under kontrollerede forhold. En af de mest succesfulde organisationer, under ledelse af præsten Gapon, er en helt igennem moderat organisation, bygget på kristne værdier.
Da nogle af Gapons organiserede arbejdere uretmæssigt bliver fyret fra Putilov-værkerne, arrangerer Gapon en storstilet strejke til støtte for dem. I januar 1905 har det udviklet sig til en større konflikt, og Gapon foreslår en march mod Petrograd for at få tzar Nikolaj personligt i tale. Ved ankomsten til Petrograd bliver demonstranterne dog ikke mødt af tzaren (han har ikke den mindste interesse og er desuden slet ikke i byen) men derimod af tusindvis af soldater, der besvarer demonstranternes protest ved at skyde ind i mængden.
Efter massakren udtaler Gapon de forløsende ord: 'Vi har ingen tzar længere'. Arbejdernes tillid til de gamle autoriteter er brudt, og fra nu af udvikler den politiske bevidsthed sig stærkt og i stadig mere socialistisk retning.
Resten af året 1905 er præget af opstande og oprettelsen af de første arbejderråd (sovjetter). Revolutionen slår dog i sidste ende fejl, fordi flertallet af soldaterne fortsat støtter tzaren. Der skal gå endnu 12 års tyranni og tre års slagteri i Første Verdenskrig, før soldaterne for alvor vender sig imod deres gamle herrer i 1917.