Den 15. januar 1919 bliver to af den socialistiske bevægelses berømte personligheder, Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht myrdet af højrenationalistiske frikorpsfolk i Berlin

Mordene er en del af en større aktion iværksat af den socialdemokratiske regering for at knuse revolutionen i Tyskland.
Nederlaget i Første Verdenskrig to måneder før har efterladt Tyskland i kaos. De såkaldte frikorps består mest af nationalistiske officerer fra den opløste hær, der ligger i åben kamp med de revolutionære bevægelser, der vil omforme Tyskland fra et undertrykkende kejserdømme til en demokratisk og socialistisk republik.
Den mest slagkraftige af bevægelserne er den Spartakistiske Liga med Luxemburg og Liebknecht som frontkæmpere. De har begge siddet fængslet siden 1916 for deres modstand imod krigen, men er blevet løsladt den 8. november 1918. Ved kejserdømmets fald senere på måneden, tager de to socialdemokratiske partier magten. De såkaldte 'uafhængige socialdemokrater' er positive overfor spartakisterne, mens det gamle parti frygter en revolution, som den i Rusland.
Samtidig bryder revolutionen løs i Kiel og spreder sig til det meste af Tyskland, hvor arbejder- og soldaterråd (sovjetter) tager magten i de fleste større byer i stadig kamp mod frikorpsene.
Omkring nytår danner spartakisterne med flere socialistiske bevægelser kommunistpartiet KPD, som går i spidsen for den revolutionære udvikling. For bremse revolutionen inviterer socialdemokratierne KPD til de forhandlinger, der skal opbygge Weimar-Republikken.
Selvom, at blandt andre Rosa Luxemburg går ind for at deltage i forhandlingerne, bliver det nedstemt i KPD. Det gamle socialdemokratiske partis leder Friederich Ebert allierer sig derfor med frikorpsene for at smadre revolutionen. 5. januar 1919 bliver Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht anholdt af frikorpsfolk og afhørt og tortureret under ledelse af Horst von Pflugk-Hartung. Derefter bliver Luxemburg og Liebknecht skudt og deres lig smidt i kanalerne og foran et tilfældigt lighus.
Rosa Luxemburgs lig dukker først op fire måneder senere. På samme tid slår frikorpsene til mod sovjetterne i hele Tyskland. Tusindvis af KPD-medlemmer bliver anholdt og tævet og flere hundrede dræbt. Det og tabet af de to indflydelsesrige ledere undergraver revolutionen, selv om modstanden varer til hen på sommeren. Imens opbygger socialdemokraterne og Ebert en klassisk borgerlig-liberal kapitalistisk stat, Weimar-Republikken, med Ebert som første præsident. Den brutale nedkæmpelse af revolutionen skaber dyb splittelse mellem kommunisterne og Socialdemokratiet, som i sidste ende kommer til at bane vejen for nazisternes magtovertagelse i 1933.