Fire af de ombordværende overlever ulykken, men USA er i en alvorlig kattepine: Flyet har nemlig været bevæbnet med fire kraftige atomsprænghoveder

Den 21. januar 1968 er et amerikansk B-52 bombefly på patrulje over havet ud for det nordlige Grønland. Flyet er på en såkaldt Chrome Dome-patrulje. Chrome Dome er kodenavnet for den flåde af atombevæbnede bombefly, som USA holder i luften 24 timer i døgnet for hurtigst muligt at kunne slå til mod Sovjetunionen i tilfælde af krig.
Patruljen er langt fra behagelig for de fem om bord. Varmesystemet er ude af drift, og kulden truer med at tvinge flyet til at afbryde missionen. For at varme flyet op leder kaptajn John Haug varm luft fra motorernes kølesystem direkte ind i kabinen, og det er en rigtig dårlig idé.
Klokken 16:22 lokal tid får USA`s base i Thule et nødsignal fra flyet om brand i kabinen. Selvom kabinen er så fyldt med røg, at piloten ikke kan se instrumentbrættet, lykkes det kaptajn Haug at flyve til Thule-basen, hvor besætningen springer ud. Flyet styrter ned i bugten vest for basen. Fire af de ombordværende overlever ulykken, men nu er USA i en alvorlig kattepine:
Flyet har nemlig været bevæbnet med fire kraftige atomsprænghoveder. Ved styrtet er det sprængstof, der bruges til at udløse atomvåbnene detoneret, men har ikke udløst en atomeksplosion.
Til gengæld er flyet og den radioaktive last spredt i stumper og stykker på et enormt område af den tilfrosne bugt. Nu begynder oprydningsarbejdet, der ledes af en række amerikanske eksperter men som mest udføres af danske og grønlandske arbejdere, deriblandt også lokale fangere.
I 40 graders kulde og kun med lommelygter i det konstante vintermørke er det ingen nemt at afsøge området for flyrester, der ofte har smeltet isen ved nedslaget og derfor ligger indefrosset nede i isen. Arbejdet står på frem til 13. september, hvor den sidste ladning skrot bliver fløjet væk.
I mellemtiden har ulykken fået politiske konsekvenser i Danmark, den kommer nemlig kun to dage før folketingsvalget og bliver et hedt emne. Allerede i 1965 har danske myndigheder opdaget, at USA har opbevaret atomvåben på Thule-basen og dermed brudt regeringens politik om at gøre Danmark til atomvåbenfrit område. Ulykken ved Thule nedkøler forholdet til USA, ikke kun blandt politikerne men også i den danske og ikke mindst den grønlandske befolkning. I dag er ulykken stadig et varmt emne. Det skyldes ikke mindst de over 400 danske og grønlandske arbejdere fra oprydningsholdet, der er blevet udsat for kraftig radioaktiv stråling. De har, i modsætning til deres amerikanske kollegaer, ikke fået overvåget deres helbred for at finde tegn på strålesyge, og mange har siden haft alvorlige lidelser og har mistet livet. Den seneste skandale kommer for en dag i 2008, da det bliver endeligt bekræftet, at én af de fire atombomber ikke eksploderede ved styrtet og aldrig er blevet fundet.