Paris` overgivelse lægger grunden til den revolutionære situation, der bryder ud to måneder efter, der går over i historien som Pariserkommunen

Den 28. januar 1871 overgiver de franske styrker i det belejrede Paris sig til deres prøjsiske modstandere. Dermed slutter fire måneders belejring af Frankrigs hovedstad. Det nydannede Tyske Kejserrige står tilbage som Europas altdominerende stormagt.
Paris` overgivelse lægger grunden til den revolutionære situation, der bryder ud to måneder efter og som går over i historien som Pariserkommunen.
Krigen mellem Frankrig og Prøjsen har rødder tilbage til Napoleons nederlag i 1815 og en periode med faldende indflydelse for stormagten Frankrig. I 1852 kommer kejser Napoleon III til magten og gør ende på revolutionen fra 1848. Napoleon er optændt af nationalisme og vil genrejse Frankrig og undertvinge ærkerivalen Prøjsen.
Napoleon har dog ikke regnet med, at de mange tysktalende fyrstendømmer er ved at samle sig til en stormagt, der både i befolkning og militærmagt er Frankrig overlegen. Krigen bryder ud 19. juli 1870 over en strid om kontrollen med Luxemburg. Og Frankrig møder en Prøjsisk militærmaskine ledt af den brutale og geniale strateg Otto von Bismarck.
I den blodige krig bliver den talmæssigt langt større franske hær næsten udslettet. Fra slutningen af september er Paris belejret. Napoleon er blevet afsat, og den tredje franske republik forsøger at slippe ud af krigen.
Belejringen af Paris bliver en lang og grusom med flere franske forsøg på at bryde ud af fællen. Hungersnød og vinterkulde tvinger befolkningen til at brænde deres møbler, spise hunde, katte og rotter. For at føje spot til skade samles tyske fyrster 18. januar 1871 i det besatte slot Versailles udenfor Paris. Der udråber de det Tyske Kejserrige under kejser Wilhelm. Ti dage efter overgiver Paris sig under trussel om tysk bombardement af byens centrum.
Frankrigs nederlag er totalt, men krigen fortsætter nogle måneder endnu, mens den republikanske regering forsøger at få styr på det splittede Frankrig. I Paris falder tingene heller ikke til ro. Midt i februar trækker Tyskland sig ud af Paris og efterlader en befolkning og en samling soldater på randen af oprør.
Befolkningen føler sig svigtet af sin egen regering og kræver radikale forandringer af samfundet. Krav som den tredje republiks regering ikke vil efterkomme. Den 18. marts bryder oprøret løs, da de franske soldater nægter at skyde på demonstrerende parisere, og dermed starter Pariserkommunen, der i sin korte levetid, når at blive inspiration for socialistiske bevægelser over hele verden.
Kommunen får dog ikke lang levetid. 10. maj slutter Frankrigs regering under Adolphe Thiers fred med Tyskland og får dermed ro til at knuse Kommunen i et blodbad, der koster næsten lige så mange franske liv som krigen mod tyskerne.